Der er altid nuancer - og dem kommer vi ind på i vores andre mærkesager, men hér gælder det altså dét ansvar kvinder må tage på deres skuldre hvis de vil ind i kampen om ligestillingen mellem kønnene.

Mange kvinder trænger til at få set sine deres holdninger og handlinger efter i sømmene?

Det nytter ikke noget at revse alle mænd og alle fædre for både det ene og det andet ukrudt hvis man ikke at villig til at se sine egne bede igennem.

Det er en misforståelse og en alt for længe fortiet virkelighed at det er et fælles ansvar, ikke blot i din og din mulige eks. familie - men i hele samfundet - at mænd og kvinder er ligeværdige - også når det kommer til at skulle tage ansvar for egne handlinger.

• Du, som kvinde må forstå at du ikke finder lykken gennem diktatur i hjemmet.
• Du, som kvinde må tage fat i egen holdning, indsats og ageren hvis du vil betragtes ligeværdigt på arbejdsmarkedet - lige løn for lige arbejde. Du kan ikke bare kræve det.
• Du, som kvinde må lære at forhandle, du må forstå at de bedste løsninger kommer gennen dialog og samarbejde. Det er netop én af grundene til at mænd fungerer bedre i top'erhvervslivet - så du må også erkende at mænd kan faktisk godt.
• Du, som kvinde må tage et ansvar for uhensigtsmæssig hverdagsplanlægning, hvis det er dig der varetager den primære hverdagsplanlægning - og det er det jo faktisk i ca. 90% af tiden.
• Du, som kvinde må ind i kampen om den ligeværdige behandling af kvinder og mænd i samfundet, i erhvervslivet og ikke mindst i hjemmet.
• Du, som kvinde må smide din offer-holdning, hvis du er offer - så er dit barn og din mand også et offer -for hver der er uligeværdighed - er der uretfærdighed, det. Ligeværdighed er ikke kønsbestemt.
  

Kvinde tag dig sammen - mændene kommer!

Det kan ikke siges højt nok, hvis du ikke flytter dig for det mandlige køn og behandler ham ligeværdigt i forhold til hjemmet og i forhold til børnene, så vil det ske før eller siden at han kræver det - med eller uden dig.

"Jeg vil have ligestilling" siger du. Kvinde, hør her, ligestilling burde du vide noget om inden du kræver det. For ligestilling handler ikke blot om at kræve. Ligestilling handler om at give og tage.

Ligestilling mellem mænd og kvinder har siden rødstrømpernes tid være forbeholdt kvinder - og du ved det formentlig udemærket godt!

Vi som mænd kan kun drage følgende konklusioner. Enten er du udemærket godt klar over at du som kvinde har spændt buen lige lovlig rigeligt og du vil egentlig godt rette op på det, men du ved ikke rigtigt hvordan man gør - opgaven er for uoverskuelig.

Det er også muligt at du koldt og kynisk tænker og handler ud fra devisen - "Går den så går den", og til det kan man kun ryste på hovedet og sige; "Flyt dig!"

Du har måske (som størstedelen af alle kvinder) en umiddelbar holdning om at vi skal have ligestilling overalt, vi skal have mændene ind i hjemmet, og kvinderne ud på arbejdsmarkedet på lige vilkår - Du ser kun noget positivt ved at mændene ligeså godt kunne tage sig af børnene som du kunne.

Men er du også den der går til side og retter ind, uden at sætte dig selv i offerrollen når manden får barnets bopælsadresse ved en skilsmisse? En af jer skal det jo være.

Er du den kvinde der tænker på barnets bevidste og ubevidste behov for at have to ligeværdige forældre - træder du frem som den voksne og skaber de rigtige omstændigheder for dit barns mulighed for at have et meningsfyldt forhold til sin far efter en skilsmisse / samlivsbrud ?

Hvis vil op på den grønne gren så er det muligt at du skal male den selv... hvordan har du det med det?