Kontinuummet: At skelne mellem "typisk" skilsmisse og fremmedgørelse

I en "samarbejdende" skilsmisse arbejder begge forældre sammen for at restrukturere deres eget forhold og deres familie for at give børnene mulighed for et så normalt forhold til hver af dem som muligt. Dette betyder samarbejde med hensyn til økonomi, logistik og "timeplaner" så vel som aktiv støtte til børnenes emotionelle forhold til den anden forælder og de udvidede familier.

Samtlige parter i en skilsmisse oplever et vidt register af intense emotioner, herunder vrede, skuffelse, krænkelse og frygt. I "samarbejdende" skilsmisser søger parterne bevidst ikke at indlade sig på adfærd, som de forstår virker provokerende på den anden.

En vred skilsmisse er imidlertid ikke altid en fremmedgørende skilsmisse. Fremmedgørelse indtræder, når parterne i en retstvist om skilsmisse eller forældremyndighed bruger deres børn til at opfylde deres egne følelsesmæssige behov, enten som et middel til at udtrykke eller viderebringe deres intense følelser eller som brikker der er manipuleret til at påføre den anden hævn. Når det skal konstateres, hvorvidt der i en vred skilsmisse foreligger fremmedgørelse, skal søgelyset ikke rettes mod graden af udtalt vrede eller tab, men mod den adfærdsmæssig trang og villighed til at inddrage børnene.

Forældrefremmedgørelse indtræder langs med et bredt kontinuum, afhængigt af den fremmedgørende forælders indre kval, barnets sårbarhed og skydeskiveforælderens responser så vel som responserne fra det ydre system (familie, advokater, mentalsundhedsfagfolk, retssystemet). Området kan strække sig fra børn, som under overgangstiderne oplever betydeligt ubehag (mild), via børn, der føler sig tvunget til at opretholde særskilte verdener og identiteter under samværet med hver forælder (moderat), til børn, som nægter at have noget som helst at gøre med skydeskiveforælderen og bliver besat af deres had (alvorlig).

Der findes fremmedgørende forældre, som ingen anelse har om hverken deres emotionelle tilstand, motivationen til fremmedgørelsen eller virkningerne af deres adfærd (ubevidst), mens der ved den anden ende af kontinuummet findes forældre, der har en absolut hensigt om at binde barnet til sig i et eksklusivt forhold, og som er eksplicitte i deres udtalelser og adfærd (åbenlys).