|
Psykoterapeutisk og retslig tilgang til de tre typer familier med forældrefremmedgørelse.
Pga. de forskellige landes forskellige opbygninger af familieretssystemet
vil der for overskuelighedens skyld i det følgende alene blive
henvist til "retten" og "dommeren". I Danmark er
systemet tostrenget: et for forældremyndighedssager og et for
samværssager. Her vil myndigheden, der træffer afgørelsen
således nogle gange være dommeren i retten, andre gange
vil det være sagsbehandleren i statsamtet/Overpræsidiet/Civilretsdirektoratet.
Ligeledes er de familie- og børnesagkyndiges univers forskelligt
opbygget og benyttet i de forskellige lande.
Det væsentlige i
det følgende er, at man entydigt anbefaler én lederterapeut
til hele familien, der er ramt af forældrefremmedgørelse samt at denne
terapeut skal være specielt uddannet til at håndtere forældrefremmedgørelse-sager,
være "tykhudet" og have et tæt samarbejde med
retten, der skal kunne bakke hans (hendes) gøren op om nødvendigt
med retslige sanktioner. Lederterapeuten kan have hjælpere, der
ligeledes skal have et godt kendskab til forældrefremmedgørelse. (Oversætterens
tilføjelse)]
Når der foreligger et Forælder
Fremmedgørelses Syndrom.
Man kan inddele de familier, hvor børnene viser tegn til
at lide af Forælder Fremmedgørelses Syndromet, i tre kategorier:
alvorlige, moderate og milde. Selv om der faktisk er en kontinuerlig
overgang, og mange tilfælde ikke passer direkte ind i en af disse
kategorier, er differentieringen alligevel nyttig, især med tanke
på terapeutisk tilgang. I hver af de tre kategorier er det ikke
kun børnene, der er forskellige, det er også mødrene.
Det er meget vigtigt at sagkyndige fastslår den rette kategori,
hvis de skal kunne give de rigtige anbefalinger. I hver kategori vil
jeg diskutere mødrene, børnene og den rigtige terapeutiske
tilgang. Jeg vil bruge moren som eksempel på den foretrukne forælder,
fordi det er sådan, det er i de fleste tilfælde, men de
samme hensyn må også tages, hvis det er faren som er den
foretrukne forælder.
Jeg ønsker at understrege, at i mange af disse tilfælde
er terapi ikke mulig uden rettens hjælp. Kun retten har magt til
at pålægge disse mødre at stoppe deres manipulering
og manøvrering, og det er kun retten som har mulighed til at
anbringe børnene i det hjem, som bedst vil kunne varetage dets
behov på det aktuelle tidspunkt. Uden støtte fra retten
har terapeuter, som behandler sådanne familier, ringe sandsynlighed
for at få succes med behandlingen. Jeg kan ikke understrege
dette stærkt nok.
- Fra kapitel ni: Family Evaluation in Child Custody Mediation,
Arbitration and Litigation. (Familieevaluering ved mægling vedrørende
omsorg for børn, juridisk og retslig) Cresskill N 1.: Creative
Therapeutics (udg. sommer 1989).
|
