At genkende den milde form for fremmedgørende adfærd er problematisk; den fremmedgørende adfærd er subtil, og den fremmedgørende forælder er tilbøjelig til at benægte motivation og handlinger og presset til med ord at hævde det modsatte af sandheden.

Selv om sådanne udtalelser er oprigtigt ment, er den fremmedgørende forælders syn på den anden forælder ved dette stadium sat på spil, således som adfærden vil vise. Bedømmeren, som ikke er opmærksom på de følelser, der motiverer den utilsigtede fremmedgørende adfærd, skal se på de underliggende budskaber, som gives direkte til barnet. I denne mildere form er der en mindre grad af polarisering af skilsmisse-dødpunkts-systemets ydre kilder (advokater, domstole). Budskaberne til barnet om den agtelse, der er den anden forælder til del, er nøglen til påvisning af fremmedgørende adfærd.

Eksempler på milde former for fremmedgørende adfærd omfatter:

1. Ringe respekt for betydningen af besøg/kontakt med den anden forælder:

"Du må gerne besøge mor; du bestemmer; jeg vil ikke tvinge dig."

- Ingen opmuntring til besøg;
- Ingen bekymring over forsømte besøg;
- Ingen interesse for barnets aktiviteter eller oplevelser under besøg (på en positiv måde);

2. Manglende værdsættelse af kommunikation mellem besøgene:

- Ingen opmuntring til kommunikation mellem besøgene;
- Ringe opmærksomhed på den bedrøvelse et barn kan føle, dersom et besøg eller telefonopkald forsømmes.

3. Manglende evne til at tåle den anden forælders tilstedeværelse, selv ved begivenheder, der er vigtige for barnet:

"Jeg vil ikke gå til nogen fodboldkamp, hvis din mor er der."

4. Manglende agtelse for forholdets betydning for barnet:

- Åbenlys villighed til at søge og tage nyt arbejde fjernt fra den anden forælder, uden hensyn til barnets forhold til den anden forælder.

Ved dette stadium bliver fremmedgørelsen mest sandsynligt åbenlys under perioder, hvor der sker ændringer i familiesystemet, såsom når børn forlader ét hjem og tager til et andet, når en forælder gifter sig på ny eller får et nyt barn. Kundskaben om, at et barn behøver den anden forælder, kan være til stede, men denne rationelle anskuelse kan i denne fase blive overvældet af indre og interaktionsmæssige problemer.