|
Forælder Fremmedgørelses Syndromet er en destruktiv psykisk relevant forstyrrelse hos barnet, der primært opstår i forbindelse med forældremyndigheds- og samværskonflikter...
I de sidste par år har man i danske citatoversættelser af det engelske begreb "Parental Alienation Syndrome" (PAS) brugt udtrykket ”Forælder Fremmedgørelses Syndromet (forældrefremmedgørelse). "Syndrom" dækker over et begreb, der består af mere end ét symptom.
"Det, der dominerer forælderbilledet i barnets sind,
er en forælder der er fjendtlig og ond."
|
Definitionen bygger bl.a. på den ledende forsker, terapeut og retsrådgiver og professor i børnepsykiatri, Richard A. Gardners sidste 25 års litteratur om emnet:
De primære tegn hos barnet viser sig samtidig med en tiltagende loyalitetskamp hos barnet. Barnet udvikler gradvist negative signaler mod den ene forælder, kaldet "skydeskiveforælderen". Det væsentlige her er, at det er signaler, som der ikke findes en reel baggrund for hos barnet og skydeskiveforælderen.
Forstyrrelsen er et resultat af den anden forælders indoktrinering af barnet mod skydeskiveforælderen via åbenlys verbal ringeagt og via mere eller mindre skjulte påvirkninger, hvor bl.a:
- Kropssprog
- Daglige små hentydninger
- Uhensigtsmæssig planlægning af barnets dagligdag
...i relation til samværet med skydeskiveforældren.
Efterfølgende bidrager barnet selv ved selv at fremføre ringeagtende evt. frygtbetonede udtalelser eller signaler mod den fjendtliggjorte forælder.'
Ofte inddrages den nærmeste familie, venner, børnehave og skole, der sammen med hel- og halvprofessionelle, uden den fornødne indsigt i fænomenet, kan polarisere sagen yderligere og derved optrappe en konflikt.
Skaderne der påføres barnet via PAS er alvorlige og varige, hvis der ikke gribes ind i tide. De sidste fem og tyve års anerkendt forskning fortæller entydigt, at løsningen – uanset konflikt – er en øget konsekvens hos myndighederne med tvungen terapi, sanktioner ved manglende evne eller vilje til at medvirke, øget samvær og mulighed for langt hurtigere og nemmere at overføre forældremyndigheden.
Jurister som har med disse sager at gøre skal have et grundigt kendskab til begrebet.
Børnesagkyndige på alle niveauer skal lære, hvorledes disse sager undersøges korrekt og hvorledes den korrekte terapi gennemføres, så der nås et resultat som tjener barnet og begge forældrene bedst. De skal lære at skelne mellem børnenes egne ønsker (f. eks. når de kommer til samtale efter en periode hos den ene forælder) og børnenes langsigtede behov. På de næste sider fortælles om forældrefremmedgørelse og grundpillerne i behandlingen gennemgås.
|
