|
|
|
|
|
|
|
Politisk manifest |
|
|
|
Om og fra netværksgruppen Dadman
|
|
Af Administrator,
|
Netværksgruppen Dadman arbejder på at rette familien Danmark og ansvarlige politikeres opmærksomhed på problemstillingerne omkring børns ret til og behov for to forældre og disses ret til at være sammen med deres børn. Vi har derfor først og fremmest fokus på børnenes rettigheder.
Dadman er et informationsmedie og en netværksgruppe - ikke en forening. Vi arbejder ud fra en flad og fri struktur, altså en såkaldt græsrodsbevægelse, hvor alle har lige muligheder for kreativitet og realisering.
Mere konkret udmønter vores krav om ligestilling sig i følgende tre punkter:
-
Netværksgruppen Dadman arbejder på at rette offentlighedens og ansvarlige politikeres opmærksomhed på problemstillingerne omkring børns behov for og ret til to ligeværdige forældre og disses ret til at være sammen med deres børn.
-
En mere ligelig fordeling af samvær, indflydelse på barnets liv, økonomiske fordele og byrder mellem samværsforælder og bopælsforælder.
-
Indførelse af videre sanktionsmuligheder overfor forældre, der ikke overholder aftaler omkring samvær indgået i Statsamtet.
Krav om ligestilling.
På netværksgruppen Dadman's politiske dagsorden står altså kravet om ligestilling.
Denne ligestilling handler imidlertid ikke i første omgang om ligestilling mellem mænd og kvinder eller fædre og mødre. Den handler om ligestilling mellem børn, hvis forældre bor sammen, og børn, hvis forældre ikke bor sammen. Alle børn har behov for og ret til to forældre. Dette behov forsvinder ikke, blot fordi mor og far beslutter sig for ikke at leve sammen, og derfor bør retten til to forældre heller ikke gøre det.
I lovgivningen og ikke mindst i praksis ved domstole og statsamter er i dag, har børn og deres samværsforælder (fædre) ikke nogen garanti for, at de kan få mulighed for at opretholde det nære forhold, som de begge burde have krav på. For mange børn betyder det, at samværet med den forælder de ikke bor hos, er begrænset til så lidt, at det reelt umuliggør et nært forhold.
For nogle samværsforældre og deres børn går det så galt, at de helt bliver frataget muligheden for at være sammen. De bliver tabt i et system, hvor der er alt for mange huller i forholdet mellem de forskellige instanser: domstol, statsamt, familiestyrelse, civilretsdirektorat osv. Her mangler simpelthen en helt basal retssikkerhed.
Netværksgruppen Dadman taler børnenes og samværsforældrenes sag. Den ene forælder er ikke bedre eller vigtigere end den anden. Men systemet omkring samvær og forældremyndighed er, som reglerne er i dag, i helt urimelig grad indrettet på bopælsforælderens præmisser og på samværsforælderens bekostning.
Vejen til at børn af skilte forældre får optimale muligheder for at have to fuldgyldige forældre, og at de i den henseende bliver så ligestillede med deres ikke-skilsmisseramte kammerater som muligt, går gennem en øget ligestilling mellem fædre og mødre, mellem mænd og kvinder.
Anerkendelse
En erfaring, som mange samværsforældre deler, er mangelen på anerkendelse. Det kan være frustrerende nok ikke at blive anerkendt som en ligeværdig partner i forældreskabet til ens barn, af barnets anden forælder. Men når man så mødes af samme mangel på anerkendelse fra det offentliges side, opstår ofte en tragedie. Det offentlige burde gå foran i anerkendelsen af, at begge forældre er en vigtig del af barnets liv, og gennem en ligestilling for loven, skabe lige ret for alle børn og deres forældre.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brugere: 534
Nyheder & artikler: 256
Links: 59
Besøgende: 1957973
|
|
|
