|
|
|
|
|
|
|
Høring om Børns Rettigheder |
|
|
|
Kristoffer Rønde Møller, Dennis Johansen og Carsten Winding deltog den 22. februar 2007 i folketingets høring om børns rettigheder.
Der var til høringen bred enighed om at Børns retssikkerhed og klagemuligheder i Danmark på mange måder er krænket. Dette ses bl.a. i skolerne, i forbindelse med tvangsanbringelser, og ikke mindst i familien hvor børns muligheder for og ret til at modsige deres forældre stort set er ikke eksisterende.
Det blev diskuteret om ikke tiden er inde til at oprette en børneombudsmand, til at varetage børnenes behov. Desuden diskuterede deltagerne den potentielle konflikt mellem børnekonventionen og den familiekonvention som man er ved at udarbejde. Man talte om "partiel begrænsning" overfor forældre.
Særligt Per Schultz Jørgensen udviste stor indsigt i børnenes situation. Han udtrykte stor bekymring for de børn der lever i disharmoniske familier. Det vil sige i familier hvor misbrug og psykiske problemer spiller en stor rolle hos forældrene - oftest hos mor.
Per Schultz Jørgensen er bl.a. kendt fra TV Dokumentaren "Farvel Far" som blev sendt i 1999. Mere om Per Schultz Jørgensen:
[1] |
[2] |
[3 (Powerpoint)] |
|
| |
Retsudvalget og Socialudvalget afholder onsdag den 21. februar kl. 10-15 høring om børns retsstilling
Onsdag den 21. februar fik børns retstilling et serviceeftersyn. Her mødtes politikere og eksperter i Folketinget for at diskutere børns rettigheder. Under høringen blev bl.a. disse spørgsmål vendt:
· Er den lovgivning, som vedrører børn og unge, og de rettigheder, som følger heraf, tilstrækkelig, og er den tilgængelig og synlig for børn og unge?
· Er der behov for at styrke børns rettigheder, f.eks. ved at udvide Børnerådets kompetence eller oprette en børneombudsmand?
· Har børn, som anbringes uden for deres familie, de rettigheder, som deres særlige vanskelige situation berettiger til?
· Hvilken betydning har FN´s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Følgende eksperter m.fl. afholdt oplæg om høringen:
· Lektor cand. jur. Ingrid Lund Andersen, Århus Universitet
· Professor emeritus, dr. phil. Per Schultz Jørgensen
· Kommitteret Jon Andersen, Folketingets Ombudsmand
· Leder af Københavns Kommunes Familiepleje, Klaus Wilmann
· Nestleder Knut Haanes, Barneombudet i Norge
· Formand for Børnerådet, Charlotte Guldberg
· Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Jeppe Bruus Christensen
· Formand for Danske Skoleelever, Anemone Birkebæk
· Næstformand for DUI – Leg og Virke, Connie Stølås
· Landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, socialdirektør Ole Pass
· Formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen.
Du kan læse programmet for høringen her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|