|
|
|
|
|
|
|
Netværksgruppen Dadman vil bryde med tabuet om mænd og fædre som
mindreværdige omsorgspersoner og vi vil kæmpe for ligeværdige
muligheder for både mænd og kvinder særligt i forhold til fælles børn.
Fælles forældremyndighed er med andre ord - bedst for børnene.
Vi mener desuden at mænd selv har et stort ansvar for deres
manglende indflydelse i hjemmet, særligt i forbindelse med
børneopdragelse og barnets muligheder for tilknytning til både far og
mor.
Vi har følt os magtesløse længe nok. Mænd og fædre bliver konstant bliver kørt ud på et menneskeligt sidespor. Mænd og fædre anses i Dagens Danmark tilsyneladende, som mindreværdige omsorggivere blandt en tungtvejende del af det politiske fokus.
Der snakkes og gives hensigterklæringer som aldrig før - der sker bare ingenting. Det er stadig en kendsgerning at gode reelle fædre bliver udsat for kønsdiskriminering og brud på ligestillingsloven, alene fordi de er mænd.
Fædre i Danmark har i adskillige årtier kun haft ét eneste seriøst sted at søge hen med sine bekymringer om skilsmisse, forældremyndighed og samvær med deres børn, nemlig hos Foreningen Far.
De har i mange år gjort et fantastisk stykke arbejde både fagligt, politisk og rådgivningsmæssigt. Det håber Netværksgruppen Dadman, at Foreningen Far vil blive ved med. Det er nemlig ikke dér, Netværksgruppen Dadman's kompetencer, formål og mission ligger.
Ganske vist har vi rent politisk og værdimæssigt præcist de samme mål. Vi vil arbejde og opnå, det som et supplement til Foreningen Far. Vores forventning er, at netværksgruppen Dadman vil være præget af proaktive åbne og engagerede medlemmer.
Vi vil satse særligt på medlemmer og individer som reelt vil og kan stå åbent frem i offentligheden og være med til at formidle budskabet til Hr. og Fru Danmark.
Vores mission omfatter en række forskellige konkrete statements og målsætninger:
- Vi vil arbejde for en holdnings- og værdiændring både i tanke og handling hos Hr. og Fru Danmark. Internt i familierne skal der tages stilling og afstandstagen til egne familiemedlemmers upassende og ubegrundede beskyldninger og anklager mod den anden forældre - uanset konflikt.
- Vi vil satse på pressen og politikere, som et væsentligt element i den offentlige debat.
- Der skal omgående sanktioneres overfor myndigheder og enkeltpersoner, der fremsætter eller frembringer ukorrekte og/eller misvisende oplysninger.
- Lovlige aktioner og happenings er et af vores succeskriterier.
- Ligestillingen skal ikke kun handle om kvinder, men om kvinder og mænd.
- Ligestilling anno 2005 handler ikke kun om at sikre lige løn for lige arbejde, men i høj grad også om lovgivningsmæssigt ikke at favorisere den ene part i et forhold.
- Vi vil rejse de spørgsmål, som ingen tør stille og det vil vi blive ved med - ikke bare indtil vi bliver hørt - men indtil vi reelt har opnået hvad vi ville.
- Vi vil få pressen til at indse og anerkende, at vi i Danmark har brug for en radikal holdningsændring. En holdning og et værdisæt, hvor mødre såvel som fædre indser at deres skilsmisse eller afsluttede kærlighedsforhold på ingen måde skal eller må gå ud over børnene.
- Vi vil mobilisere en skare af hovedsageligt fædre, der har mandsmod, at vil stå frem offentligt i den ulige kamp for at nå vores fælles mål, nemlig vores børn. Det handler om en holdningsændring, ikke alene hos myndighederne - men i særdeleshed også hos forældremyndighedsindehaverne - oftest barnets mor.
- Børn, forældre og bedsteforældre skal have en umistelig ret til at nyde et meningsfuldt og kærligt relationsforhold med hinanden.
- Vi vil under ingen omstændigheder overtræde nogen lovgivninger eller optræde moralsk og etisk upassende i vores handlinger.
- På længere sigt vil netværksgruppen Dadman fortsat støtte og kæmpe, at primært fædre får ligestilling og bedst mulige betingelser for at være gode reelle forældre og omsorgsgivere - hvis de ønsker det.
- Børn har brug for fædre - ikke besøgsvenner.
- Vi vil opnå den nødvendige opmærksomhed, hvor pressen og nyhederne dagligt presser regeringen til at indføre de nødvendige lovgivninger for at gøre magtmisbrug og diskriminerende regelfortolkning umulig for de forvaltende myndigheder.
- Falske anklager skal sanktioneres.
- Ligeledes vil vi opfordre mænd, som endnu ikke er fædre til at tage stilling til den kønspolitiske debat. Ikke at lade sig påvirke af en diskriminerende magtbalance hverken i hjemmet, politisk eller i de forvaltende myndigheder. Tage afstand til alle kønsdiskriminerende forhold, der opstår i forbindelse med familien og det gode forhold til egne og andres børn.
Stop myndighedernes Børnemishandling.
Åbenhed, klarhed og offentliggørelse af sandheden omkring tabubelagte ulovlige, og uetiske forhold udført af såvel advokater, regeringen såvel som de forvaltende myndigheder er en væsentlig del af vores udadrettede politiske arbejde.
Her var et par af de fokusområder netværksgruppen Dadman beskæftiger sig med. Hvis du ønsker at vide mere, så skal du være velkommen til at kontakte os.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brugere: 535
Nyheder & artikler: 256
Links: 59
Besøgende: 1986398
|
|
|