E-mail adresse
Adgangskode
Husk
[Glemt din adgangskode]
Advertisement

En Fars kamp for sine børn PDF Udskriv E-mail

Historien starter så lykkeligt, d. 6. april 1991, kl. 5.30 uden for pubben ved springvandet i Holstebro - der bliver 2 lykkelige mennesker kærester.

Januar 1992, får vi tvillingepigerne, og 2 år senere vor søn i 1994.

Den grimme historie starter d. 15. december 2003, hvor jeg beslutter at forlade min eks-kone.
En af mine piger samt min søn beslutter sig at flytte med mig, men deres moder truer med selvmord, foran børnene. Jeg får overtalt min søn til at blive hos moderen, så hun kan blive boende i huset, og min ene datter flytter så med mig.

Der går kun 2 dage, så savner min ene datter sin broder for meget, så hun flytter tilbage til moderen.

Det går stille og roligt, og mine børn kommer meget hos mig, en fast uge om måneden, hver dag efter skole samt hver anden weekend.

Dette ville min eks-kone ikke finde sig i, og hun gik til statsamtet. Men det fik hun ikke meget ud af, da statsamtet fastsatte, at børnene skulle komme hos mig, som de havde været vant til.

Der gik lidt tid, så ville min eks. kone have den fulde forældremyndighed over børnene, da hun ikke brød sig om, at de kom så meget hos mig, som de gjorde.

Børnene ville ikke være med til, at deres moder fik den fulde forældremyndighed, så alle 3 børn flyttede over til mig d. 2. november 2004.

I mellemtiden lagde min eks-kones kammerat sag an mod mig. Jeg ville ikke finde mig i, at kammeraten sad meget med min søn på skødet, meget tæt, som jeg gjorde, da min søn var 2 år.

Jeg skrev nogle sms er og nogle mails til min eks. kone ang. kammeraten, men hun udleverede alle sms er samt mails, så kammeraten kunne køre sin sag imod mig, jeg kom til at skrive ordet pædofil, men undskyldte mange gange over for manden, det var jo ikke det jeg mente.

Han forlangte 30.000 kr. i erstatning samt mulig fængsling, men statsamtet ville ikke give ham fri proces. Men han startede for sine egne penge.

Og i ca. samme tidsrum bliver jeg anholdt og mit hjem ransaget, og alle mine computere samt cd er og disketter bliver rodet igennem. Min eks-kones broder har anmeldt mig for besiddelse af børnepornografi, og min eks-kone bedyrer til politiet, at jeg havde børneporno på min computer, og at jeg gemte det på børnenes værelser.

Denne sag om børnepornografi falder rimelig hurtigt til jorden, da de ikke fandt noget, jeg er jo heller ikke et perverst svin.

Der kører en børnesagkyndig-undersøgelse på hele familien, men den børnesagkyndige tager hurtigt min eks-kones parti, han er en ældre mand, som mener at børn generelt har det bedst hos deres moder.

Så jeg bliver rigtig svinet til i denne rapport, selv om det kommer frem, at deres moder ikke har været god ved børnene. Hun har f.eks. både bidt og nappet pigerne, så de ikke ville gå i skole i kortærmet trøje om sommeren. Hun blev ved med at behandle dem, som var de små børn, selv om de faktisk havde en alder af 2 * 13 og 11 år.

I rapporten skulle børnene også give os som forældre karakterer, mellem 1 og 10, min eks-kone fik 3 af alle børnene, og jeg fik 10.

Den børnesagkyndige havde også skrevet, at da børnene flyttede over til mig d. 2. november, var der tale om en bortførelse.

Den børnesagkyndige rapport går meget på, et eksempel: Den ene pige, kommer til mig mens jeg er ude hos deres moder, og siger, at hun har problemer med at sove hos moderen, men ikke hos faderen. Er mon pigens egne tanker eller faderens ord der kommer ind.

Utrolig at han fået denne opgave, at lave en børnesagkyndig uafhængig og upartisk rapport?.

Jeg fik d. 29. april forældremyndigheden over alle 3 børn på grundlag af, at det var børnenes eget ønske, og at de havde boet så lang tid hos mig.

De kom hos deres moder, men hun kørte psykisk på dem: de var for tykke, jeg fejlernærede dem (sjov nok var det mig som lavede maden 99% af tiden i de 13 år vi var sammen), jeg drak, jeg spiste så meget medicin, at jeg kunne dø af det, osv.

Der var ikke det, der ikke var galt hos mig, så det resulterede i, at de ikke ville så tit ud til hende.

Min eks-kone har også leget med min søns medicin, uden at rådføre sig med mig. Han har Tourette Syndrom, lige som jeg selv har. Først da han flyttede over til mig, fik han den rigtige medicin, og han har fået det meget bedre med sig selv.

Min eks-kone anker forældremyndigheden 5 dage før tid, til landsretten, selv om hun havde 2 måneder til det.

Min eks-kone arrangerede det sådan, at alle pengegaver børnene, som fik i fødselsdagsgave, til jul samt konfirmation, bliver sat ind på en lukket konto, som de vil få udbetalt som 21-årige.

Sagen med min eks-kones kammerat kom for retten, og jeg tabte. 24.000 kr. at betale for svie og smerte samt sagsomkostninger.

Min eks-kone vidnede i retten den dag, for hendes kammerat, imod mig.

Det sjove i dette var bare, at han ikke led smerte. Jeg havde en veninde, som kendte 3 mennesker det sted, hvor han arbejdede, så hvis jeg ville have udbredt det, kunne jeg have gjort det med et fingerknips.

Vi var i landsretten d. 23. august. Og der blev kørt hårdt på mig: jeg behandlede mine børn for voksent, og mine børn havde noget at skulle have sagt, hvis det vedkom dem.

Jeg havde altid været den, som havde lagt mig ned og leget med mine børn, og da de blev større, fik vi et tillidsforhold til hinanden, så vi var ikke kun far og børn, men også venner.

Så jeg blev spurgt, om jeg overhovedet kunne se forskellen mellem at være forælder og legeonkel.

Den børnesagkyndige, som ikke skulle være den partiske person, var inde og vidne til fordel for min eks-kone.

Og det var kun skidt, han kunne komme med. Børnene ville have det bedst hos deres moder, mente han.

Børnene blev hørt, og de fortalte hver især, at de ikke ville ud til deres moder, men blive boende hos mig, som de havde det så godt hos. Pigerne fortalte også, at deres moder havde nappet og bidt dem, og alt andet, som også var sket.

D. 26. august. kl. 9.15, fik jeg besked om, at jeg havde tabt sagen til min eks-kone.

Begrundelsen lød på, at begge forældre havde de nødvendige evner til at udøve forældremyndigheden over de 3 børn.

Men tiden fra 2. november 2004 til 26. august blev bortkastet, da den børnesagkyndige havde udtalt, at der var tale om en bortførelse, så de har altså ikke boet hos mig.

Efter bevisførelsen - herunder navnlig indholdet af den børnesagkyndige erklæring fra første forældremyndighedssag i byretten og psykologens supplerende forklaring, sammenholdt med det indtryk, som landsretten har fået af parterne - var det moderen, der fik forældremyndigheden.

Vidner så den børnesagkyndige, efter han kom ud af retssalen, hvor han gik hen og pjattede med min eks-kones familie, han slet ikke kastede et øje på børnene eller hilste.

Og på samme måde, så vidner min eks-kone komme ud af retssalen, og forlade stedet, helt uden at have hilst på sine børn, det samme var tilfældet i byretten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at i disse tider, hvor politikere snakker om, at børn skal høres ned til under 12 år, og at der skal tages hensyn til børns vilkår, så er mine 2 på 13 år og en på 11 år slet ikke blevet hørt!

Hvis man ser på hjemmesiden www.barnetsvalg.com som er en  Organisationen med barnet i centrum , så står der højt og tydeligt:

"Vi arbejder ud fra FN's Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991. Børnene skal og bør beskyttes ! Børn har ret til at blive hørt, og man må respektere barnets valg"

Så kort sagt har retten fulgt en børnesagkyndigs ord, en børnesagkyndig, som hele tiden har været på børnenes moders side. Byretten kunne gennemskue dette, men åbenbart kunne landsretten ikke.

Logbog:

26. august 2005

Går i eksil på Holstebro kommune for at børnene ikke skal udleveres til deres moder, men finder ud af, at det ikke gavner noget.

Men finder ud af, at den børnesagkyndige ikke er populær hos kommunen.

En sms kommer fra deres moder til mig "Hvornår får jeg mine børn"

28. august 2005

Børnene vil ikke frivilligt tage af sted, vi har siddet og ventet hele weekenden på, at politiet skulle komme og hente dem.

Børnene er skræmte, og kan ikke forstå, at deres gode liv, som de nu havde fået, er ved at blive revet væk under fødderne på dem.

29. august 2005

Jeg er blevet kontaktet af en advokat, nu må vise hvad det fører til.

Vi bliver kimet ned af mennesker, som ikke forstår dette, og vil hjælpe på alle mulige måder. Vi har bestemt os for at vi drenge sætter os for at se en god drengefilm, og pigerne vil se en tøsefilm, måske vi kan få noget andet at tænke på.

31. august 2005

Jeg har fået en anmodning, fra min eks-kones advokat, at jeg skal udlevere børnene torsdag kl. 16.45. Det har jeg selvfølgelig ikke til hensigt at gøre, efter ønske fra børnene, de nægter det simpelthen.

Jeg har fået ny advokat, og han begærer 3 instans bevilling, dette skal der søges om, og der er kun en minimal chance for at få den.

Jeg har kontaktet diverse ministre, på kommunal og i folketinget, tv medier, aviser samt blade. For at gentage mig selv snakker vi jo om brud på FN's Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991. Som der eks. siger at børnene skal og bør beskyttes ! Børn har ret til at blive hørt, og man må respektere barnets valg

Det kunne være rart med noget media dækning nu, dette ville gavne sagen?, eller ministerhold for at få den bevilling igennem lidt nemmere igennem.

1. september 2005

Jeg har lagt og tænkt, her i nat. Jeg tror ikke, jeg bliver kontaktet af nogle af de instanser jeg har kontaktet. Det er en for varm kartoffel, og det er svært både at have mel i munden samtidig med at puste. Det jeg vil sige er, at politikere og i medierne, råber man op for at børn skal høres o.s.v, men når det så skal håndhæves, bliver det en anden sag, jeg tror ikke de tør?

Mine børn kom grædende hjem i dag, de havde løbet hjem, da deres moder og kammerat holdte og ventede på dem ved skolen.

2. september 2005

Jeg kom i tanker om noget, med den børnesagkyndiges partiske gøren, og har lagt understående ind i historien.

"Den børnesagkyndige rapport går meget på, et eksempel: Den ene pige, kommer til mig mens jeg er ude hos deres moder, og siger, at hun har problemer med at sove hos moderen, men ikke hos faderen. Er mon pigens egne tanker eller faderens ord der kommer ind."

Jeg har skrevet til psykologernes klagenævn, for at høre om en psykolog må gå ind og være så partisk, i en så vigtig sag. Jeg har hørt fra dem, og de vil tage sagen op.

Jeg har hentet børnene fra skole i dag, og vil gøre dette for eftertiden, de skal ikke komme hjem på den måde som de gjorde i går igen.

5. september 2005

Vi har nu mandag, og vi har haft en fredfyldt weekend. Vi har egentligt ikke tænkt eller snakket meget om det, bare lade os flyve med tiden, spillet poker og set film. Men på den anden side er dagen jo ikke omme, det er ikke til at vide hvad der sker?

6. september 2005

Jeg har lige haft en kammerat i telefonen, han havde skrevet til sit parti på Christiansborg, og bedt dem om at se på denne side. Han var simpel så frustreret over tingenes gang, hvad skulle der ske med børnene, hvor meget ville dette gå ud over børnene, og tænk at blive tvunget ud til en forældre de ikke ønskede at være ved. Han var så vred på samfundet, og kunne ikke forstå i dagens Danmark, år 2005 at dette skete.

Jeg kunne jo ikke sige ham så meget imod, det er jo mig som kæmper kampen. Men jeg er nok bare skuffet over, at der ikke er nogen politiker som har turdet at komme med nogen kommentarer. Alle politikere i min hjemby Holstebro, har fået en mail, men det kommer ikke bag på mig, at de ikke svarer, lokal politikere sidder bare og passer på sin stol og tjener en fed hyre. Men jeg syntes at fra Christiansborg, hvor de så længe har snakket om, at børnenes tarv skal tages i nåde, og skal høres til under de er 12 år, og så står jeg med 2 af mine børn, som bliver 14 år til januar, jo jeg er skuffet.

Hvis jeg skulle være så heldig, at jeg skulle blive politiker i mit næste liv, så ville jeg kæmpe for retfærdighed for bedre forhold for fædre og deres børn, mærkeligt at skulle prædike om ligestilling i år 2005.

7. september 2005

Jeg har i dag, modtaget en indkaldelse til fogedretten, fredag d. 9. september.

Anklagen lyder: Efter rekvirentens opfattelse er børnenes velfærd direkte truet så længe de er hos faderen, der påvirker dem på helt utilbøjelig vis og fuldstændigt glemmer den forældrerolle han burde have i forhold til børnenes frem for at søge ned på "deres niveau" og være deres "legeonkel". Hertil kommer hans direkte modarbejdelse af effektueringen. Der er tilsyneladende ikke muligt at trænge igennem med almindelig voksen fornuft overfor rekvisitus og hans "hjemmeside" dokumenterer, at det nu er kørt så vidt, at det må betragtes som direkte skadeligt at børnenes er hos faderen.

Fik i den?

Og så lige en lille tænketang: I den børnesagkyndiges psykolog rapport, behandler jeg min børn for voksent og de bliver inddraget i for meget. Og så på den anden siges der fra advokat hold, at jeg kun er en "legeonkel", og dette var også sagen i landsretten. Hvis ikke dette er modsættende, ved jeg ikke, hvis de bare kan blive enige med sig selv?.

8. september 2005

Mange mennesker er begyndt, at spørge mig om det samme spørgsmål. Hvor finder du den kampgejst, viljestyrke og ligevægtighed henne, rigtig mange var simpel hen gået ned for lang tid siden, eller bare givet op. Svaret er ligetil, jeg finder det i min kærlighed til mine børn.

Se andre instanser - Uventet hjælp fra Norge. Brev til statsministeren

Jeg har lige fået svar, fra Holstebros politikere. De vil ikke gå ind i det, de råder mig til 3 instans og så højesteret, så det var altså hvad jeg kunne få ud af det.

9. september 2005

Vi har lagt en foreløbig plan der siger, at børnene skal ud til deres moder, nogle weekender og hverdage. Så vil der sidst i oktober blive taget stilling, til hvad der så skal ske, men det er planen at børnene skal flytte fast ud til deres moder. Jeg skal selvfølgelig stå fast på, at håndhæve at børnene kommer ud til moderen, på de angivne tidspunkter.

Alternativet var at skulle betale dagsbøder af 1.500 kr., som kun kan siddes af !!!

Jeg kunne altså godt bruge noget hjælp i denne sag. og også lidt ret hurtigt !!!

11. september 2005

Børnene skulle ud til deres moder i dag, jeg sagde som jeg skal pænt, at de skulle af sted, og jeg har talt om det her de sidste dage. Det har resulteret i, at børnene har været hårde mod hinanden, de har været vrede mod hinanden, og jeg har også fået min tur. Børnene nægter simpel hen, at tage af sted, DE VIL IKKE. Jeg har gjort min del, men kan ikke bruge vold, for at tvinge dem, hvem af jer kunne det?. Nu må vi se til næste weekend, hvor de skal af sted igen, og så tage den derfra.

Børnene er generelt utrolig påvirket af situationen, vi har i øjeblikket. De var ellers faldet til ro, efter jeg fik forældre myndigheden i byretten, men siden da, er det virkelig blevet hård, jeg skal tænke mig virkelig om hele tiden, hvad jeg får sagt og gjort. Jeg syntes at det så virkelig synd, det som de gennemgår, de er direkte bange, men jeg er jo blevet sat på side linjen, og kan ikke gøre så meget.

Bare sådan en ting, som deres konfirmation, går de utrolig meget op i. Jeg har lejet lokaler og bestilt mad, til den 6 maj 2006. Hvis jeg ikke har forældremyndigheden, kan jeg ikke bestemme, at jeg har dem den dag. Jeg får tit at vide at det vil de og andre kan ikke bestemme om deres konfirmation, men igen er jeg sat på side linjen.

Jeg er ikke ved at give op, men det er blevet meget sværere for mig, at blive ved med at være den som ungerne stoler på, og regner med at far nok skal klare det.

Jeg vil holde for i dag, vi skal ud og spille kroket, det har jeg lovet dem.

12. september 2005

Der er i dag blevet lynberammet et møde hos fogedretten, til i morgen kl. 15.00. Den dommer fuldmægtige vil snakke med børnene.

13. september 2005

Der skal være plads til alle udbrud, og her er en arrig mands udbrud, ingen tvivl at han kender min eks. kone? Jeg ligger dog ikke mail adr. eller navn ved.

Hej uffe.

Jeg har læst din histiorie af flere gange og ville egenlig ikke kommentere sagen da jeg ikke kender hverken dig eller din eks og der for ikke vil kommentere dette, men jeg bliver mere og mere sur for hver gang jeg er inde på siden.

Lad os begynde med din eks, som du klogeligt nok ikke har nævnt ved navn, hun har kørt og vundet en sag men har ikke fået børnene. Om dette alene skyldes at du ikke vil udlevere dem eller om hun af hensyn til dem ikke har fået dem hentet med magt ved ingen af os udeståendene eller har hun bare kørt sagen for at bevise at hun kunne vinde????

Men dig Uffe din lille ynklige mand, at bruge sin egen og sine børns påståede elendighed på denne måde, at hænge dem og deres liv ud til offenlig beskuelse på nettet for egen vindings skyld, for at få lidt medhold, med navns nævnelse og billede...føj for satan.Du underer dig over de kommer grædendene hjem fra skole og frem lægger DIN side af histiorien på nettet. og imens vi er ved netop dette, hvorfor bringer du så kun de , set fra din side, positive mails du får, jeg ved at du har fået kritik fra andre læsere end mig som ikke er blevet bragt på din hjemmeside! Du beklager dig over at vi i 2005, i en civiliseret verden, tillader børn at blive behandlet således, men glæd dig istedet over, at vi ikke lever i hverken en anden verden eller anden tidsalder. Havde dette været tilfældet, var du både blevet tvangsfikseret og medicineret!! Du er sgu ikke helt normal, at du skulle være bedre egnet til at passe jeres børn end din eks kan kun du og din familie tro..Du undrer dig over at du ikke kan få politikerne i høre, men måske du skulle henvende dig til børnehaven eller er det også for meget????


Retten i dag.

Vi sad i retten i 2,5 time i dag, børnene blev afhørt en halv time hver. Det blev 1,5 time hvor retten måtte høre sandheder om deres moder, men retten var total ligeglad, de skulle bare være glad for deres mor og at hun elskede dem. På samme måde, fik jeg påtalt at jeg ikke gjorde nok, for at udlevere børnene, jeg var ikke "voksen" nok til at have denne opgave. Børnene græd, da de havde været inde og fået at vide, at de skulle rette sig efter hvad de voksne fortalte dem, og at der skulle være nogle dage hvor de skulle ud til deres moder, indtil at det blev fast. Da moderen gik ud af døren, overfaldt børnene hende med "er du nu glad, er du stolt af dig selv", det var standhaftige børn som var deres fader tro.

Så jeg skal aflevere børnene på fredag, uden tøven, ellers vil de blive hentet af fogeden sammen med politiet. Jeg kan ikke lade være med, at tænke på børnenes fremtid, hvad skal der ske, hvor meget vil dette påvirke deres liv, de har en svær alder nok i forvejen, men med alt dette oveni.


Jeg ved godt, at jeg har snakket om det før, men hvordan kan det være man lavede FN's Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991, og hvorfor bliver den ikke overholdt, hvordan kan dette ske i dagens Danmark?. Jeg håber stadig på at nogen træder til med en hjælpende hånd. Er der da ingen der kan gøre noget?.


15. september 2005

Jeg har fået nogle mails, vedr. sandheden i denne frygtelige historie.

Jeg sad meget sent i nat, og tænkte dette:

Sandhedens Gud må slagte mig, hvis jeg bringer skam i Hans hus !!! Citat: Uffe Richter.

Desuden har jeg 3 børn, som har været vidne til alt dette, så alle I røster om løgne, spørg mine børn, kan jeg kun sige?.

16. september 2005

Det er blevet sent igen, klokken er 03.30 i skrivende stund, børnene sover trygt det har jeg det godt med.

Det jeg nu vil skrive, vil måske skade mig i sidste ende, men på den anden side kan jeg ikke holde det ud mere?.

Jeg har altid været hård, mit liv har lært mig at være hård, og i de sidste 2 år, hvor der er sket så meget har det også krævet det. Men i de sidste lange tider når jeg så er kommet i seng, kommer dagens begivenheder tilbage i hovedet på mig, og jeg mærker virkelighedens frygtelige ansigt.

Familiebåndet har altid betydet alt for mig, familier holder sammen i tykt og tyndt. Tingene udvikler sig bare aldrig som de skal, og for mit vedkommende, døde min mor for 3 år siden, kun 53 år gammel. Min familie gik nærmest i oplysning efter dette, og tiden efter var svær. Jeg holder dog forbindelsen ved lige, ved den nye konstalation, men det bliver aldrig det samme. Og da jeg så går fra min eks. kone for næsten 2 år siden, har jeg kun børnene tilbage.

Mine børn kommer til at betyde alt for mig, de er det nærmeste jeg kommer til familie, og jeg giver alt hvad jeg har i mig, for at være den gode forældre. Godt som skidt, prøver jeg på at give nogle ting videre som jeg har med i bagagen, og fornyer ting som jeg syntes at der var værd at gøre bedre.

I næsten det sidste år, har mine børn boet fast hos mig, og jeg har ikke haft tid til at finde kærlighed til et andet menneske, jeg havde ligesom nok i børnene.

Nu står jeg så her, i en situation jeg aldrig ville have regnet med ville gøre så ondt. Min sidste form af familie, er ved at blive revet væk fra mig, jeg bliver umyndiggjort overfor mine egne børn, har ikke mere at kan sige eller give. Myndigheden er overgivet til min sammenleverske igennem 13 år, og hun kan gøre hvad der passer hende, uden jeg kan gøre en dyt ved det.

Jeg sidder her i natten, og hvor føler jeg mig så lille, så ussel og ubetydelig. Og det gør ondt, så ondt at jeg slet ikke kan beskrive hvilke følelser der går igennem min krop. Det er ikke engang selv medlidenhed, for jeg har ikke ondt af mig selv, men er bare bange, bange for hvad der skal ske.

Jeg kan ikke være der for mine børn, når de trænger til trøst, ikke give dem håb, ikke give dem tryghed. Når de kommer hjem fra skolen kan jeg ikke være den voksne de fortæller hvad der er sket, alle de knus som jeg er blevet beæret med i alt den tid, eller kysse godnat og sige sov godt skat.

Jeg vil ikke kunne kunne gå ud og stifte mig en ny familie, det jeg har nu fylder for meget i mit hjerte, mit hjerte som stille græder i disse stunder.

Som jeg startede med at sige, kan dette sandsynligvis ramme mig i sidste ende, men kan slet ikke lade værd, alt må komme ud til sidst, simpel hen for hårdt at bære på alene.

Klokken er blevet 04.30, og jeg skal snart op for at sende børnene i skole, og jeg gruer for hvad dagen måtte bringe!!!.

Det er blevet tiden, hvor børnene skal ud til deres moder, vi har skændes og der har været en vældig postyr. De vil simpel hen ikke, der er ingen ting at gøre. De er indforstået med, hvad der kan ske, det fik de jo så klart at vide i retten den dag. De vil blive hentet af fogeden og politiet, så vi sætter os ned og venter på deres komme.

Jeg har haft ringet til deres moder, og forklaret situationen. Det var meget hurtigt overstået, så jeg regner med hun gør kort proces (fogeden & politiet).

19. september 2005

Det er skønt at være savnet (Ref. Gæstebogen). Men der er sådan ikke sket noget særligt, børnene er her stadig. Næste gang børnene skal ud til deres moder, er på onsdag, så må vi tage den derfra.

Jeg har fået at vide, at der er mennesker der virkelig er blevet imponeret, over børnenes standhaftighed og deres store kærlighed til mig. Dette vil også blive brugt til noget i fremtiden?. Jeg har såmænd ikke gjort noget særligt, for at blive Gudbenådet med dette, bare været der for dem.

Jeg er også blevet klogere på, at dommen i landsretten var fuldstændigt forkert. Jeg havde åbenbart ikke en advokat med mig, som troede og arbejdede for mig, han er ingen ting værd !!!. Synd jeg ikke kan lave det om, med min nuværende advokat, men vi håber inderlig på en chance i højesteret, for at bøde på det igen,

21. september 2005

Det er blevet tiden igen, hvor børnene skal ud til deres moder, det var som sidste gang en vældig postyr. De vil simpel hen ikke, der er ingen ting at gøre. De er indforstået med, hvad der kan ske, det fik de jo så klart at vide i retten den dag. De vil blive hentet af fogeden og politiet, så vi sætter os ned og venter på deres komme.

Jeg har haft ringet til deres moder, og forklaret situationen. Det var meget hurtigt overstået, så jeg regner med hun gør kort proces (fogeden & politiet).

Så skete det, fogeden og politiet har lige været her og hentet børnene, og moderen ventede nedenfor. Børnene græd og tryglede mig om hjælp, men jeg kunne kun stå og se på, der var 3 politimænd som ville gøre det med magt, så jeg stoppede dem, og sagde at jeg nok skulle få dem til at gå med.

Jeg har været i kontakt med børnene, og de er nærmest blevet bortført. De er blevet taget til et sommerhus, og de skal ikke i skole resten af ugen, hun er sku snu deres moder, og det er selvfølgelig fordi at de ikke skal flygte.

22. september 2005

Der er sket så vildt meget i dag. Børnene flygtede fra sommerhuset, og ringede efter mig, så jeg hentede dem. Jeg kørte dem i skole, da de gerne ville dette. En af mine piger ringer pludselig, og får at vide at hendes mor og bedstemor er på skolen, for at hente dem. Jeg tager derover, og kommer op og diskuter en del med nogle lærere og skole inspektøren, de vil have at børnene skal med deres moder, da hun har forældremyndigheden. Det ender ud med at jeg tager dem hjem. Jeg bliver kontaktet ad min advokat, og får at vide, hvis jeg ikke afleverer børnene straks til moderen, vil jeg blive anholdt prg. af at jeg hentede børnene i skolen, og kunne få minimum 12 dages fængsel. Så jeg kørte børnene ud til deres moder, og tog hjem igen. 1 time senere, stod børnene hos mig igen, de havde flygtet. Min advokat ringer igen, og siger at jeg skal udlevere dem, ellers går det galt for mig. Børnenes moder kommer, og de tager med.

Jeg har haft løbende kontakt med børnene igennem sms, og nu har moderen sagt til børnene, at hvis de ikke vil bo ved hende, kommer de på børnehjem, og de havde indtil i morgen at bestemme sig. Nu spørger jeg, hvad for en moder kan true med børnehjem, når hun ved de ikke vil bo hos hende, hun har brug for hjælp til hendes mentaltilstand !!!.

23. september 2005

Jeg har haft det frygteligt, siden jeg måtte aflevere børnene. kan se min ene datters bedene øjne på mig, da de flygter sidste gang, og kommer hjem for at få at vide, at jeg skal aflevere dem, og moderen er på vej. Hendes øjne sidder så dybt forankret i mig. Jeg sidder her med en kæmpe klump i halsen, og prøver ikke at græde. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan børnene de har det nu, de har fået at vide, at hvis de ikke vil bo hos deres moder, hedder det børnehjem. Og jeg står her hjælpeløs som en hundehvalp der er faret vild, og kan intet stille op.

Der er ingen hjælp at hente nogen steder, hvordan kan skæbnen være så hård, hvad har jeg dog gjort !!!

25. september 2005

Børnene skulle være kommet hjem i dag kl. 15.00. Kl. 10.40 fik jeg en sms fra børnenes moder, at jeg skulle sætte skoletasker, tøj og lign. nedenfor kl. 18.00. Jeg prøvede at kontakte hende, men uden held, fik bare en sms på at jeg skulle snakke med min advokat. Det gjorde jeg så, men han vidste ingen ting, kun at han havde fået en fax, at de ikke ville blive udleveret til mig. Jeg sendte en sms til moderen, at jeg ville komme og hente børnene kl. 15.00 som aftalt. Jeg tog derud til tiden, men der var ingen hjemme, så jeg gik over til en nabo og fik kaffe. En time senere kom børnene grædende og omfavnede mig, de var helt ulykkelige. De havde ikke kunnet få kontakt til mig, da moderen havde ødelagt begge pigernes mobiltelefoner!!!!!!.

5 min. senere stod politiet der, de skulle have børnene udleveret til moderen straks. Jeg kontaktede min advokat, men han kunne ikke gøre noget ved den aftale, som fogedretten havde lavet, da moderen faktisk har forældremyndigheden. Advokaten sagde jeg måtte aflevere dem, og så skulle vi finde ud af noget i morgen. Så det blev igen med tuden og vemodighed vi måtte sige farvel, jeg kunne ikke engang få lov til at sige farvel, uden at politiet gav os lidt tid sammen.

Det kan sku da ikke passe, at dette sker, er der virkelig ingen der vil hjælpe 3 ulykkelige børn, som har alderen til selv at bestemme???

26. september 2005

Se andre instanser - Klage over den børnesagkyndiges virke som psykolog.

Så hvad det nu kan bruges til, vides ikke med sikkerhed endnu, men der bliver sået tvivl om den børnesagkyndige, som faktisk var årsagen til at børnenes moder vandt i landsretten !!!

27. september 2005

Kære lille eks. kone, jeg ved du følger med her på siden. Vil du ikke godt være sød og give vor søn den Tourette medicin som han har brug for, han får den jo ikke ved jeg. Han skal have 2 Eye Q hver dag til aften samt 1 Kæmpenatlysolie også til aften, så skal han have B-combin stærk (B vitamin som skal købes på apoteket) 1 til morgen og 1 til aften, og til sidst 1 vitamin pille med alle mineraler i til morgen. For at vor søn skal have det fortsat godt, så sørg for det, det er det mindste du kan byde vor søn.

29. september 2005


3 instans bevillingen er ikke gået igennem til højesteret. Så kan min eks. kone stå og grine igen, som den dag hun stod og skrat grinede nede på p pladsen, mens hendes børn blev fjernet med politiets magt !!!.

Kontaktede min eks. kone i dag, for at spørge om jeg måtte have min børn nogle dage, men det måtte jeg ikke.

30. september 2005

Jeg ved godt at disse hører under gæstebogen, men så alligevel ikke, men bestemte mig så at tage dem med her, under pres.

Patrick

E-mail:


Hey Uffe, det er mig Patrick.

Jeg har lige læst den her lange bog, kan man sige, og jeg vil sige at DU skal sQ nok får Helle, Lene, og Alex tilbage. For jeg kender dem jo nemlig godt, som du jo allerede ved hehe, og jeg ved at de VIL bo hos dig, og det er det de VIL, og det ved deres mor også godt, men hun vil kun ha` dem for at irretere dig ! Det er hva jeg tror.

Og hvis du endelig har brug for hjælp eller så er jeg her ALTID, og hvis du vil ha` vidner så har du hele 7.a på Nørrelandsskolen. Vi ses en dag Uffe

MVH Patrick

Nina

E-mail:

Haii Uffe

Jeg går i klasse med Helle og Lene.

Du skal vide vi støtter jer.!

Jeg håber af alt mit hjerte du for Helle og Lene.

Jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke selv må bestemme hvor de vil bo?

Knus Nina


Maria

Heej Allesammen (Helle, Lene Alex og Uffe)

Håber virkelig at I kan få overbevist dem om, at I helst vil bo hos jeres Far !

Det er jo tydeligt at I helst vil bo der .

Glemme ikke da I fik at vide i skolen at I havde tabt .

Så I blev så kede af det .

Så begyndte selv at græde :'(

Det er så synd for jer !!!

Synes I skal vide at, vi støtter jer !!

Ses i skolen ..

Knus Maria

Cecilie

E-mail:

heeeej.

det er cecilie fra helle og lene's klasse..

. hm, vil bare sige at i har ALT min støtte ..

hils familie'en ..

. . hilsen cecilie !


Taif


E-mail:


Hej Helle,Lene,Alex og Uffe

Jeg har lige læst historien

og jeg håber af hele mit hjerte at du for børne igen Uffe og jeg er med dig at det er for dårligt at de ikke selv må bedsteme men det skal nok gå.

Besked til helle og Lene

Helle og Lene vis i har noget på hjertet og i vil gerne fortælle det så kan i komme til mig..............

Hilsen fra jers ven Taif

03. oktober 2005

Lidt mere af samme stil

Natasja

Hey Uffe,Helle,Lene og Alex jeg har noget at sige til jer alle:

Uffe:Du har min fulde støtte jeg håber virkelig at du får dine børn.

Helle og Lene:I kan altid komme til mig hvis i vil snakke om det så kan vi da bare sætte os ned og snakke om det.

Alex:Dig kender jeg ikke så godt men du har vel også nogle gode venner du kan snakke med om det ellers har du jo altid dine søstre og din far der altid vil lytte til alt hvad du siger.

Det var det hele jeg hade at sige, nå men vi ses i skolen i morgen Helle og Lene.

MANGE QNUZ NATASJA/TASJA

04. oktober 2005

Læs dette, og undre jer:

FN's Konvention om Barnets Rettigheder

Artikel 9

1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.

Landsretten sagde, at vi var begge egnet som forældre, og der står, i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, dette var ikke tilfældet. Børnene fik ikke retten til at vælge, hvad gik der lige galt. Man arbejder lige i mod FN's Konvention om Barnets Rettigheder !!!.

06. oktober 2005

Se andre instanser - Fra Børnerådet

Se andre instanser - Ret & Råd P1

07. oktober 2005

Se andre instanser - Svar fra Statsministeren til Lars Kristian Helming

09. oktober 2005

Børnene tog hjem til mig, efter skole i fredags. Min eks. kone ringede, og gav dem lov til at blive til mandag. Så ungerne og jeg , har nydt weekenden, den første i et godt stykke tid.

Og jeg må hellere fortælle, at min eks. kone og jeg faktisk kommunikerede sammen, som vi ikke har gjort i lang tid, jeg håber personligt, at dette må blive ved, og jeg vil gøre mit for det.

Og min søn begynder også at få den rette Tourette medicin igen.

13. oktober 2005

Min advokat har anmodet om at komme i byretten, og tage sagen om. Så vi går og venter på svar, selvom det er svær for børnene at vente, så de spørger hele tiden om jeg har hørt fra advokaten. Måske der kommer uventet hjælp andetsteds fra, hvem ved

16. oktober 2005

Flere meninger fra, mine pigers kammerater

Sonne Alias Simon

E-mail:

Ahoi Uffe,,

Jeg fik lyst til at læse din meget flot beskrevende kamp mod din eks-kone..

Jeg standsede midt i det hele, jeg havde bare en trang til at aflive et så modbydeligt væsen som din eks-kone (mange gange undskyld jeg udtrykker det sådan) men jeg kan ikke fatte at hun tror hun er en god mor når hun truer og alt det andet pis hun lukker ud af det betændte sår..

Du skal ikke finde dig idet, er der nogen der skal vinde kampen er det DIG og dine børn.

En morgenstjerne til dig..

Hilsen Sonne

17. oktober 2005

Flere meninger fra, mine pigers kammerater

Jade

E-mail:

Hej , Helle & Lene``s far .

Jeg går i Helle og Lenes parelle klasse ,

vil bare sige har læst den lange historie .

Og har snakket med Helle om det , og blir meget , ked af at læse og høre om det , og håber de kan blive boende ved dig .

Hilsen jade .

22. oktober 2005

Jeg ser min søn få flere tics, som han ikke har haft før, hans moder siger til pigerne, at det bare er nervøsitet, det er ufatteligt hun ikke har fattet, at drengen har Tourette Syndrom som jeg også har, og igen leger hun med hans medicin.

Min ene datter, har fortalt mig, at hun tit falder sent i søvn, og græder inden, da hun savner mig. Jeg kan kun fortælle hende, at vi håber at vi får sagen for retten igen, andet kan jeg jo ikke gøre, jeg må jo også selv tro på det.

24. oktober 2005

Jeg appellerer til det inderste af min sjæl, at Du i statsamtet, som skal afgøre om denne sag må komme for retten igen, er lydhør overfor 3 børn og hør hvad de har at sige. Landsretten valgte, at se bort fra hvad de sagde, selvom 2 af dem faktisk bliver 14 år til januar. Giv dem en chance, til selv at have retten til at vælge deres liv, og hvad de ønsker af det.

25. oktober 2005

Bladet Ude og Hjemme, ville gerne have haft børnenes historie, men deres moder sagde nej.

25. november 2005

Hejsa alle sammen, og undskyld jeg ikke har opdateret mere end jeg har. Men der har været så meget at tage stilling til, og problemer med at få det hele til at holde sammen. Har været tvunget til at opgive det hele og forlade alt, men har måske fundet en mulighed, for at det hele hænger sammen.

Jeg har hidtil haft en god kommunikation med min eks. kone, og jeg har børnene 2 gange 1 uge. Men om det bliver fortsat vides ikke, da hun ikke ville love mig, om jeg fik dem igen?, så jeg er spændt på hvad der sker. Børnene har sagt at de begynder at stikke af igen, hvis de ikke får deres vilje.

Jeg har fået svar fra statsamtet, og det var et nej, ingen fri proces. Så mit alternativ vil nu være en civil retssag, men kan først få snakket med min advokat om dette på mandag.

Jeg skal nok blive bedre til at holde jer opdateret igen, men har bare haft det en del svær, men man skal jo bare takle ens problemer, selv om det kan være svær en gang imellem.

26. november 2005

Når jeg nu her i bakspejlet, ser tilbage på de tider jeg har haft børnene på det sidste, kan jeg ikke lade være med at tænke på min søn. Han har vildt mange tics når han ankommer, men efter en dag eller to, fortager de sig, og sjov nok dagen, hvor han skal hjem, kommer de igen???.

Ligeledes har hans moder fået han testet for allergi, og skulle både være allergisk for støv og kat og nogle andre ting. Han gnider sig tit i øjnene ude ved hans moder, og han nyser ofte. Det som bare er lidt mærkeligt, er at han aldrig viser disse symptomer hos mig, og jeg er først og fremmest ikke en haj til rengøring, og sjovere endnu har jeg faktisk kat???.

Man kan drage mange konklusioner, men jeg er helt sikker på at det er psykisk, og drengen faktisk bare ikke har det godt, hos hans moder, og det er hans måde at vise det på. At han så siger det samtidig, bliver det jo ikke bedre af.

Som jeg skrev i går, bliver der krig på gaflen, hvis min eks. kone ikke vil udlevere børnene på fredag og jeg ikke kan få dem en uge. Børnene har sagt at de vil stikke af, og de gør det. Jeg vil gå gennem statsamtet, og så vil det blive gennemtrumfet alligevel, da de plejer at følge børnenes ønske. Jeg forstår bare ikke, at min eks. kone gider at have sådan en ballade her op til jul, hun ødelægger det bare for sig selv, nu har vi en måned kunnet køre det smertefrit, men det er hendes valg.

27. november 2005

Min ene datter, har lige haft sms´set, at deres moder var gået amok. Og så ringer min søn, at jeg skulle ringe med det samme, da jeg ikke kunne komme igennem på hoved telefonen, hun havde slukket den finder jeg senere ud af. Hun havde truet dem med igen, at sætte dem på børnehjem eller i plejefamilie. Hun var gået helt agurk over for dem, hun skulle fortælle min ene datter hvordan en pædofil var, og viste det, ved at tage min datter i skridtet ?????, hun blev naturligvis bange og skreg op, men hun holdte hende nede.

Jeg spørger lige engang, hvad de som gav hende forældremyndigheden, tænkte på. Moderen er rablende gal, hun siger til dem at de ikke kan komme til mig, da der er noget som er højere end end hende og mig, som bestemmer det.

Og så spørger jeg, som den far de gerne vil bo ved stadigvæk, hvad kan jeg gøre, jeg er totalt umyndiggjort. Jeg har også fået at vide, at jeg ikke får dem en uge mere, kun weekenden, selvom det er det ungerne ønsker.

Og noget sjovt er, at min søn nu siger at min eks. kones kammerat, som fik mig anklaget for injurier for at kalde ham for pædofil og det gav en bøde på 24.000 kr. til mig. At han faktisk sad med min søn meget tæt ind til sig, min søn siger nu, at det var alt for tæt krammende, og min eks. kone som der vidnede imod mig i denne sag, siger "jeg har ikke set noget".

04. december 2005

Jeg har fået at vide, at jeg skal aflevere børnene kl. 1600 i morgen mandag. Børnene har været her siden i fredags og de tager ikke ud til deres moder før på fredag, og så kan hun bare sende politiet, som hun plejer. Vi har kørt ind hvor vi skiftes til at have dem, en uge af gangen, men nu passede det ikke damen mere, men de bliver her indtil fredag, som vi har gjort den sidste måned. Så kom du bare med politiet, vi er snart så vandt til det.

09. december 2005

Min advokat ringede i går, og sagde til mig, at hvis jeg ikke afleverede børnene med det samme, ville politiet med fogeden komme og hente dem. Jeg fik ham overtalt til at få det flyttet til i dag, så det blev til kl. 14.00, eller kommer politiet med fogeden. Så min eks. kone har været i fogedretten i denne uge, for at se om hun kunne få dem udleveret.

16. december 2005

Min eks. kone og jeg, har formået at kunne arrangere tingene her i Julen og Nytåret, hvem der skal have dem og hvornår. Men det bliver spidset til i det nye år. Min advokat prøver at få en aftale igennem, der siger at vi skal have børnene en uge af gangen, indtil den næste retssag, så vi må se hvordan det forløber.

17. december 2005

Jeg vil gerne på mine børn og egne vegne, ønske alle der har fulgt os, en glædelig Jul samt et fremragende Nytår, hvis der ikke lige sker noget nyt.

25. december 2005

Jeg fik verdens bedste julegave af mine børn. Prøv at se med her. Det kræver at du ikke har Acrobat Reader, så hent den her her

01. januar 2006

Vi er lige nået ind i det nye år, og kampen er begyndt igen. Det er min uge, og børnene skulle være hos mig indtil fredag. Min eks. kone har meddelt mig at hvis jeg ikke afleverer børnene kl. 15.00, bliver de hentet af fogeden og politiet.

Så året begynder godt!!!

07. januar 2006

Jeg har haft børnene til fredag, som jeg skulle, min eks. kone har ikke formået at kunne hente dem.

Min eks. kones advokat vil politi anmelde mig, da han mener jeg "tilbageholder" mine egne børn og børnene formår ikke at stå tilbage for min vilje. Egentligt lidt spøjst når det er mine egne børn som der ønsker at være hos mig, men nu ser vi hvad der sker.

08. januar 2006

Børnene ringede efter mig, deres moder var gået amok endnu engang, og havde truet med børnehjem og det som var være. Årsagen var bla. at børnene ikke måtte holde fødselsdag hos mig, for sine kammerater. Jeg kørte derud, og de kom skrigende og hylende ud, vi skyndte os ned til min bil. De sagde at moderen havde ringet efter politiet, så vi sad bare og ventede på de kom. De hørte børnenes og min redegørelse, men da de hørte det fra moderen, var de solgt, som altid kan hun gøre sig til ved hvem hun vil. Men en dag må hun da holde op med sit skuespil, og så ryger hun direkte på P1, det er der hun hører hjemme.

19. januar 2006

Jeg har kun haft børnene til onsdag, hvor jeg skulle haft dem en uge, men deres moder havde sagt at de skulle være hjemme onsdag, eller politi. Men fik dog mine piger på deres 14 år´s føselsdag, det var dejligt, og deres mor hverken ringede eller ønskede dem tillykke.

Jeg kan ikke forstå at min. kone tror man kan tvinge børn til at elske en, hun får sig et virkelig chok når hun vågner op til dåd, og ser virkeligheden.

Jeg har bare været 100 % der for dem, når de behøvede mig og har været 100 % ærlig, derved har jeg deres 100 % kærlighed til mig.

21. januar 2006

Jeg har lige i dag, fået at vide, at konfirmationen med mine 2 døtre kan jeg afskrive. Da børnene boede hos mig i knap et år, bestilte jeg sted og mad til konfirmation, og alt var klappet og klar. Jeg kan nu ikke holde konfirmation for mine piger, da hun vil holde det den dag som jeg har bestilt til, og da alt er udlejet, er der ingen ting at finde.

Tusind tak, din dumme kælling!!!, du får ikke en plads i himlen!

31. januar 2006

Så har børnenes moder igen kaldt dem hjem, efter kun en weekend og 1 dag sammen med mig. Børnene vil naturligvis ikke af sted, så vi regner med at vi er sammen til fredag, som vi plejer, hvis altså moderen ikke tilkalder storm tropperne som hun før har gjort.

Jeg har været til samtale hos politiet, da jeg er blevet anmeldt for at tilbageholde børnene!!! sikke en joke. Men jeg aflagde forklaring, og børnene blev også afhørt, med dette resultat at jeg naturligvis ikke havde tilbage holdt børnene.

01. februar 2006

Børnenes moder samt hendes advokat, har sat himmel og hav i bevægelse, for at få børnene ud til hende. Politi samt kommunen, er blevet kontaktet af børnenes moder, men andet er der ikke sket, børnene er her stadig. Gad vide om de ikke måske er ved at finde ud af, at børnene faktisk selv ønsker at blive hos deres fader. Jeg afleverer selvfølgelig børnene til deres moder på fredag, så har de jo været hos mig en uge. Hvis de selv kunne vælge, var de jo naturligvis hos mig altid, men indtil vi kommer i retten, henholder vi os til det næstbedste, at børnene er skiftevis hos os forældre.

Nu her til marts, kommer der besked fra psykologforeningen vedr. den børnesagkyndige, om han har handlet rigtigt, ved at støtte børnenes moder i retten endeløs, uanset om han skulle være upartisk. Så det er vi nogle stykker som er spændt på, for hvad vil der ske hvis sagen bliver i mit favør, skal landsretsdommen så tages om, eller hvad!.

03. februar 2006

Jeg afleverede børnene som jeg skulle kl. 15.00, men der var ikke gået 10 min. så blev der ringet efter mig, af min søn, og pigerne græd i baggrunden. Børnenes moder havde startet et mega skænderi, efter børnene var trådt indenfor døren, det er sku da også synd.

Min ene pige stak af, efter hendes moder havde slået hende, og moderen stod og spærrede for de 2 andre, men de stak ud bagom i haven, men moderen fik da nået at have taget fat i min søn.

Så nu er børnene hos mig igen, så må vi se hvad der sker. Synd og skam, at de stakkels børn skal igennem alt dette.

07. februar 2006

Der er ikke sket så meget, i går fik jeg en mail " Jeg forlanger at du sender børnene hjem i morgen, tirsdag den 7/2. Og en udskrift af denne mail, har jeg modtaget med posten i dag. Så det bliver spændene, at se hvad hun har gang i.

Jeg var oppe hos politiet i går, og melde børnenes moder for seksuel chikane / blufærdigheds krænkelse, det kommer sig af da hun berørte min ene datter i skridtet og holdte hendes fast. Og i dag har datteren været til afhøring om dette. (Se evt. under 27 november)

09. februar 2006

Jeg er i dag, blevet tvunget af politiet, til at udlevere børnene til deres moder. Hvis jeg modsatte mig dette, ville jeg blive sigtet og anholdt.

Tænk at blive anholdt for at hjælpe sine egne børn, sine egne børn som ikke vil ud til deres sindsforvirrede moder. Og det er den sindsforvirrede moder, som skal varetage børnenes opvækst og opdragelse,,,føj!!!

Der er virkelig noget galt i Danmark i dag, dette kan da umulig ske, kan det ???.

11. februar 2006

Jeg har fået at vide igennem messenger fra mine børn, at jeg ikke ser dem i weekenden eller i hele vinterferien. De er blevet forbudt at se mig.

Fik en mail af børnenes moder:

Hej

Vil gerne at du sætter de ting ned børnene skal bruge kl 14,30

Helle:

Den sorte taske. Den står på værelse

Lene:

Den sand farvet taske. Den står på værelse.

Alex:

Mangler ingen ting...

Hilsen XXXXXXX

Så nemt kan det gøres?

Jeg har i dag fået brev fra Holstebro politi, at hvis jeg bare lade børnene overnatte hos en enkelt nat imod børnenes moder, bliver jeg sigtet.

Jeg kan ligeså godt gå frivillig i fængsel, for jeg kan ikke lade være med at hjælpe mine børn, kunne du!.

16. februar 2006

Jeg har i dag hørt det første livstegn fra mine børn. De har fået deres mobil telefon tilbage, efter 1 hel måned i moderens varetægt. De tør ikke besøge mig, moderen har truet med alt muligt, og børnene får konstant at vide at jeg kan komme i fængsel, hvis de opholder sig hos mig, uden moderens velsignelse.

Så det er faktisk lykkedes børnenes moder, at ramme børnene hvor det gør mest ondt, og hun har totalt styringen. Jeg syntes at det er forrykt at en kvinde i hendes tilstand, skal have denne magt.

Sindssyge verden !!! - En sindsrablende skør moder, med 3 børn som gidsler, og ingen tør at blande sig.

22. februar 2006

Mine børn er blevet holdt tilbage de sidste 14 dage nu, mine piger tør ikke flygte da deres moder åbenbart tager deres dyrebareste fra dem, mobil telefonen. Det er åbenbart sådan at være teenager i dag, men jeg har nu tænkt mig at købe et kort til hver af dem, da jeg allerede har en telefon til dem.

Min søn flygtede over til mig for 2 dage siden, og er her stadig. Jeg ved godt jeg kan komme ind og spjælde den, men jeg smider ikke min dreng ud, det er sikkert.

24. februar 2006

I dag er mine 2 piger også kommet, de er stukket fra deres moder igen, så alt er glade dage heromme, vi er alle samlet. Så vi nyder det så længe vi kan.

01. marts 2006

Jo Jo, de er her stadig, aftalen med min advokat, er at de skal ud til deres moder på fredag.

Jeg har taget springet og købt en mobil med kort til begge mine piger, så kan de altid få fat i mig, og deres moder kan ikke afstraffe dem med dette mere.

Vi var til skole hjem samtale i går, og jeg ankom med pigerne og deres veninde, børnenes moder hilste kun på veninden og ikke mine piger, det gik da helt grasat, da vi skulle i lokalet til møde. Børnenes moder råbte og skreg op at hun havde forældremyndigheden og jeg skulle i hvert fald ikke med ind. Klasselæren blev kaldt ud, og hun gjorde kort proces ved at sige at vi kom ind hver for sig, og jeg selvfølgelig også skulle med ind. Men børnenes moder blev ved med ar råbe op, at jeg ville slå hende både gul og blå, og jeg havde sparket hendes bil... Det med bilen var rigtig nok, men vist stor forskel til at slå eller sparke hende også, hun er virkelig direkte til P1.

Børnenes moder mødte op på skolen sammen med sin moder, og ville have børnene med ud til hende, men ungerne gemte sig og klassekammeraterne hjalp dem, så de kunne flygte hjem til mig.

Jo Jo, de er stadig og vi hygger os, men hvornår kommer vi videre med et liv som kunne være værdig for 3 børn, det er sku synd de skal så meget igennem.

03. marts 2006

Det tog nøjagtigt 13 minutter, at aflevere børnene til de ringede og stak af. Børnenes moder ville tage mobiltelefonen fra dem, så de ikke kunne have kontakt med mig.

Jeg forstår hende virkelig ikke, altså børnenes moder, hun gør da også sværere og sværere for sig selv. Men der må jo være noget på loftet som ikke fungerer helt rigtigt!.

06. marts 2006

Vi har været på Holstebro Kommune igen, men Holstebro Kommune er fuldstændige ligeglad med hvordan børnene har det. Det eneste de går op i, er at moderen har forældremyndigheden, og det er alt hvad det betyder noget.

Jeg kan ikke forstå hvordan sådan en instans ikke går mere op i 3 børns ve og vel. og at den som har forældremyndigheden har magten, selvom at det ikke er til børnenes bedste.

Noget andet jeg har tænkt på i lang tid er, at børnenes moder faktisk ikke kender børnene mere. Hun har slet ikke noget forhold til dem mere, hun ved ikke hvad de tænker eller føler.

Konklusionen er altså at forældremyndigheds haveren ikke kender sine egne børn, men går bare og høster penge ind i henhold til børnepenge, mens børnene faktisk er hos mig mens jeg betaler dobbelt, og tilligemed har moderen og fået 6000 kr. i konfirmations støtte, betalt af mig!.

Det eneste lyspunkt jeg kan se, er at børnene stadig er hos mig. Mens mine kreditorer raser!.

28. marts 2006

Der er sket meget siden sidst, men har ikke givet lyd fra mig, da jeg har haft børnene i fred. Fredag d. 10 i denne måned, var jeg i statsamtet, og der blev der besluttet at børnene kunne være hos mig, fra torsdag eftermiddag til mandag morgen, selvom jeg havde sagt og psykologen holdt med mig, at de skulle blive til tirsdag eftermiddag. Men det blev nok besluttet, da moderen fastholdt, at min søn skulle til skydning mandag aften, sjov nok havde jeg ikke hørt noget om dette, og fik det også bekræftet, da jeg kom hjem, min søn skulle ikke gå til skydning.

Men jeg skulle så aflevere dem mandag, så jeg får min søn til at sende en sms til moderen om hun var hjemme, men der kom besked tilbage at hun kun var hjemme i 5 min. så skulle hun af sted igen, så min søn svarede at det kunne være lige meget.

Og så har de faktisk været her siden, uden vi har hørt noget som helst?, men så i dag, er jeg blevet tilsigtet af politiet, og skal møde på politigården på torsdag.

Siden moderen har fået forældremyndigheden tilbage fra mig, har hun faktisk kun haft børnene mindre end 1/3 del af tiden, resten af tiden har de været hos mig, og hun sidder bare og skovler penge ind, selvom at det er mig som betaler for det de lever af, samt mobil o.s.v.

Hvis jeg bliver sigtet og anholdt på torsdag, går jeg frivillig med, da jeg går langt for mine børn.

30. marts 2006

Jeg skulle ikke på politistationen alligevel i dag, det er blevet udsat, da min advokat ville være tilstede. Jeg blev dog klogere på hvorfor jeg skulle afhøres, det var kommet fra modparten at jeg skulle have holdt børnene tilbage fra deres moder, at jeg ikke ville udlevere dem. Men som jeg skrev sidste gang, forklarede jeg jo, at jeg kontaktede børnenes moder, men at hun skulle af sted 5 efter, så hun havde åbenbart ikke tid til at tage imod børnene, og hun har jo heller ikke forsøgt siden?

Nu har jeg så også hørt, at børnenes moder er startet med at arbejde på et værtshus fra kl. 15.00 til 01.00 om natten, så tiden har hun da ikke til sine børn?

08. april 2006

Min eks.kone´s advokat, er begyndt at følge med en del her på siden. Og han har først skrevet til Holstebro Kommune og der i gennem har Holstebro Kommune sagt at jeg skal aflevere dem.

Advokaten har nu sidst skrevet til mig, at jeg skal udlevere dem, da jeg holder dem som gidsler. Så jeg har så udtrykkelig sagt mine børn, at de skal ud til deres moder, men de ser ikke ud til at lystre. Jeg har gjort min pligt hr. advokat, kan ikke tvinge mine børn til noget som de ikke vil...

12. april 2006

Jeg har lige i dag fået svar fra psykologrådet, ang. min sag imod den børnesagkyndige. Moderen fik jo kun forældremyndigheden på grundlag af den børnesagkyndige´s udtalelser i retten. Børnene blev slet ikke lyttet efter, selvom børnene sagde, at moderen havde været ond imod dem, og både bidt og nappet dem o.s.v. og at de kun ønskede at bo hos deres fader.

Men resultatet fra psykolog nævnet var, at den børnesagkyndige havde opført sig som man skulle, og ikke gjort noget forkert.

Det vil altså sige, at hvis der er en retsag, så har en skide psykolog mere at sige, end børnene som var gamle nok til selv at bestemme. Sikke en magt, at sådan en psykolog har, kan det virkelig være rigtigt.

Jeg syntes bestemt, at dette bør tages op til politiker hold, om sådan en magt/magtmisbrug, at en psykolog skal have lov til dette.

Det vil sige at nu her når sagen kommer for retten igen, så kan moderens advokat bare indkalde den børnesagkyndige igen, der er sku noget galt et eller andet sted.

Hvad tænker de politikere som har udformet denne lov på, de må have fået noget galt i halsen, jeg syns de skulle vågne op og lugte til virkeligheden.

Jeg skal for resten op til politiet og snakke med dem på onsdag d. 19 april, så må vi se hvad de siger.

Og hvad med børnenes konfirmation??? de skal konfirmeres om mindre end en måned, og de ved ikke hvad der skal ske.

Og børnenes moder har jo også rippet mig for 6000 kr. ekstra i konfirmations bidrag, de skal måske gå til hendes privat forbrug, som alle de andre penge gør, som hun inkasser i øjeblikket.

Først boede børnene hos mig i et år, men siden børnenes moder har fået forældremyndigheden i august måned, har børnene i alt været ude hos hende i maksimum 2 måneder, resten af tiden har de været hos mig, og det er mig som har betalt alt for dem.

Så det vil sige, at moderen indkasserer 3000 kr. om måneden fra mig, og denne måned 9000 kr. prg. af konfirmationen, og boligsikring på 1800 kr. og til sidst et ekstra børnebidrag for at hun bor alene på ca. 2500 kr.

Sikke en gevinst hun har hver måned, helt uden at røre en finger, hun har jo forældremyndigheden, men de er hos mig, og jeg betaler gildet. Hmmmm???

19. april 2006

Jeg har været på politistationen i dag, og jeg er blevet sigtet, for at holde børnene tilbage. Så nu kan jeg side og vente på, hvad juristerne finder ud af, om jeg skal i fængsel eller ej.

Jeg skal i fogedretten d. 28 april, ang. børnene, så der er jeg spændt på hvad der sker denne dag.

27. april 2006

Jeg ringede i mandags til børnenes moder, da jeg syntes hun skulle have konfirmationen sammen med sine piger, og jeg havde fået mine piger overtalt til at holde dagen derude. Så jeg har arrangeret at børnene skal ud til hende her i weekenden og så kan hun hente dem et par dage i næste uge, så hun kan blive færdig med hendes forberedelser til konfirmationen. Jeg syntes, at det var det rette at gøre.

Så nu er jeg spændt på, hvad der sker i morgen i fogedretten. En ting pigerne har sagt, er at hvis hun vil tvinge dem til at være ude ved hende, spænder de bare ben, og så er de ligeglad med konfirmationen, så det er spændene...

28. april 2006

Så blev det dagen, hvor vi skulle i retten for udlevering af børn og effekter af børnenes. Sagen om udlevering af effekter blev udsat, så vi kunne koncentrere os om børnene. Alt gik da også godt, altså efter at børnenes moder havde og afsagt alle sine løgne historier, og det var ikke så lidt. Jeg fik dernæst så lov til at kunne udfylde hendes historie med en stor del sandhed, og det ende ud med at børnene skulle blive hos mig, og skulle på weekend hos deres moder. Sådan skulle det køre indtil den 30 maj, hvor vi så skulle i retten igen, og dommeren ville da også afhøre børnene, da de var så gamle.

Og så en bedre nyhed... På mandag den 1, bliver der indleveret en stævning på at forældremyndighedssagen bliver taget op igen... HURRA..

Det kan jeg kun takke min fantastiske advokat Hr. Allan B. Møller for ... Hjemmeside www.advokaterne-moeller-toft.dk,,, tak Allan...

08. maj 2006

Så kom vi over konfirmationen, og det gik også godt. Pigerne blev konfirmeret om lørdagen, og vi var med dem i kirke, og jeg holdte min konfirmation om søndagen. Den eneste kommentar pigerne har til weekenden, at de glædede sig til kirken om lørdagen og så min konfirmation om søndagen, resten var ikke noget særligt, og det holdte stik og de var glade for det gik som de ville og havde en afslappet dag om søndagen, med familie og venner omkring dem. Det eneste minus skulle dog være, at de ikke måtte komme i seng for deres moder, så de kunne være rimelig udsovet til om søndagen, men hun holdt hårdt, og klokken var efter 23.30 og de skulle tidlig op om søndagen.

09. maj 2006

Jeg har sat nogle billeder ind under "familien". 2 billeder fra konfirmationen, og så blev jeg udråbt som verdens bedste far, og et billede af dette også.

Når nu mine børn er blevet så gamle, kan man vel fra rettens side ikke blive med at ignorere alderen, eller hvad.

24. maj 2006

Vi var i går, til speciallæge med min søn. Først havde min søn smsét til sin mor, om ikke godt hun ville blive hjemme, men hun svarede ikke, så sendte jeg en sms senere på dagen, at hendes søn resolut ikke ville have hende med, da hun ikke forstår hans Tourette alligevel.

Men vi kom til Herning sygehus, og tænk hvem der sad og ventede, min søns moder, samt bedstemor og søsteren til hans mor?, nå der var jo ikke noget at gøre ved det. Vi kom ind og snakkede, vi blev spurgt om hver især hvad der bekymrede os mest, jeg fortalte vedr. hans manglende koncentration og de problemer der var ved indlæring, da det så blev hans moder, sagde hun totalt malplaceret, at hun var spændt på hans asma prøver??? Her sad vi med 3 læger som havde forstand på hjerner, og så er hans moder sku mere interesseret i hans asma?, som han forresten kun har når han er ude hos hende. Men hun fik da også fortalt, at han ikke fejlede noget som helst, at der ikke var nogen problemer.

Det er sku ikke noget at sige til at hun ikke forstår hans Tourette, hun interesserer sig ikke en døjt, det var lige til minus ug som moder.

Det bliver spændene nu her den 30, der skal vi jo i retten igen.

30. maj 2006

Børnene blev ikke udleveret, så langt så godt. Og så den største nyhed, vi skal i retten d. 09.06.2006 ang. forældremyndigheden igen i byretten, så det var rigtigt hurtigt. Holstebro Kommune havde også tilstedeværelse i retten i dag, og de havde lavet en rapport, jeg ser mest af alt at Holstebro Kommune holder med børnenes moder, og hende der var med, snakkede også kun med børnenes moder samt hendes advokat.

Børnenes moders advokat gøede også en del af mig, som sædvanlig og henviste da også til denne hjemmeside, så han er helt vild med at læse denne side - så lige en speciel hilsen til denne advokat, Hr. Advokat, du får mig ikke ned med nakken, jeg skal nok styre mig, og dig...

For resten kan jeg da lige fortælle, at det har været hårdt når børnene kommer tilbage fra deres moder, pigerne er fulde af raseri og skænder på vor andre og hinanden, og min søn er vildt kærlig overfor mig og knuser sig ind til mig hele tiden, skulle ikke tro han havde set mig i flere måneder. Og samtidig kan jeg sige at der min søn forlod mig, var han sådan set ticsfri, men da han blev afleveret i lørdags, var han helt konfus og rystede vildt med sit hoved, det havde jeg ikke set i lang tid, og så udtalte moderens advokat i dag at min søn ikke fejler noget, hold da op hvor er de dygtige.

Jeg regner ikke med at komme med nyt før d.09.06.2006, hvor slaget skal stå kl. 9.00, så kan i hygge jer indtil.

01. juni 2006

Jeg har i dag, modtaget rapporten udarbejdet af Holstebro Kommune bestilt af moderens advokat, og jeg da kun sige at det er en utrolig selektiv rapport, som ikke sætter mig i det bedste lys, alt kan åbenbart bruges som våben, kan bare ikke lige indse hvorfor Holstebro Kommune gør dette!!!, men man kan åbenbart bestille en kommune til hvad som helst.

Kunne også se, at børnenes moder er blevet tilbudt 8 psykolog timer, da hun skulle have lidt overlast i denne forbindelse, he he, jeg tror ikke 8 timer er nok, og desuden bliver det vist også noget med psykotisk adfærd i stedet, for hun er da lige direkte til P1.

09. juni 2006

Så oprandt dagen, jeg kom i retten, og det som skulle foreligges var hvad der var sket siden den sidste domsafgørelse i august, og så lod det til at der skulle ses på om der var grund nok til at lave dommen om. Vi blev afhørt, og til sidst sagde dommeren at børnene ville blive afhørt sammen med en psykolog, men sandsynlig først til august. Så dommeren dikterede at vi skulle lave en deleordning fifty fifty, hen til midt i august.

Jeg ved ikke selv hvad jeg skal tænke om i dag, men min advokat var godt tilfreds, og sagde at det nok skulle gå godt, og jeg skulle være rolig.

Men det værste ved det hele er, at børnene er ulykkelige over situationen, og ikke vil være så meget sammen med deres moder, men jeg har bedt dem om at tage det med ro, og tage denne tid som den kommer.

05. juli 2006

Det holder hårdt denne deleordning, jeg snakker med mindst en af børnene hver dag. De prøver deres bedste på bare at få dagene til at gå, så hurtigt som muligt, og ved godt at de er nødt til at lide, for at vi kan få den rette beslutning i retten. Børnene siger at de sukker efter et knus af deres far, og bare at være sammen med mig. Det gør mig ondt, jeg ikke har set mine børn i 14 dage nu, og jeg ved at der går stadig 14 dage, før jeg ser dem. Jeg må indrømme, at jeg håber at det er det værd som retten har bestemt, og jeg ved at børnene er mere standhaftige end nogen sinde før, de ved hvad de vil, så dagene bare kan gå hurtig nok, så børnene bliver kaldt i retten, og retten finder den rette løsning.

08. juli 2006

Mine børn har villet besøge mig, mens de er hos deres moder, men de er blevet nægtet det hver gang de har spurgt. Mit motto har ellers været i den tid som børnene har været hos mig, at hvis de ville, kunne de besøge deres moder til enhver en tid, måske jeg skulle til at give hende af samme skuffe, syns bare at det er et sørgeligt nederlag.

17. juli 2006

Jeg har modtaget et anonymt trusselsmail, hvor jeg bliver beskyldt for at have slået mine børn, og en del andre postulater. Og vedkommende vil gå til min eks. kone med oplysninger som ikke er kommet frem for dagen.

Jeg har kun et at sige, hvis du ikke TØR vise dig for hvem du er, og stå til ansigt til ansigt til mig, så har jeg ikke det MINDSTE respekt for dig, du er en lille sygelig skrøbling som der fortjener min eks. kone´s venskab, du har simpel hen ikke fortjent andet, og hun har også brug for venner, da hun har tabt så mange på dette. Du skriver at du er tæt på, men lige en ting, der er ikke mange som er så tæt på mig i dag, så hvis du skulle være så heldig at nyde godt af mit venskab, så er du lidt uden for rækkevidte.

Så fortæl du blot min eks. kone hvad du kan, i kan ikke røre os. Sandhedens pris får den rette til sidst.

2. august 2006

Børnene er i dag blevet hørt af dommeren og en psykolog fra Holstebro Kommune, så nu venter vi med længsel på udfaldet. Vi håber at få svar fra 8 til 14 dage.

11. august 2006

Svaret kom i går, og det var ikke et svar som vi havde ventet. Dommeren valgte at hun ikke selv ville tage beslutningen alene, men ville have en ny børnesagkyndig undersøgelse. Så nu skal vi igennem dette ræs igen, og vi havde jo ikke de bedste erfaringer med dette fra sidste gang.

Jeg forstår det heller ikke, når børnene lige er blevet hørt hos en dommer og en psykolog, og de har sagt deres mening, skulle dette så ikke så være beslutnings grundlag nok til at beslutte hvor børnene skal bo.

Den sidste gang vi havde en børnesagkyndig, blev jeg jo svinet til på en 36 siders rapport, at jeg behandlede mine børn for voksent o.s.v, og at den eneste fejl min eks. kone havde, var at veje 3 kilo for meget !!!

Men vi er jo tvunget til at efterkomme ønsket fra dommeren, og så må jeg jo være ligeså ærlig som jeg plejer at være, jeg kan ikke sætte det skuespil for dagen, som min eks. kone kan præstere, håber dog at den ny psykolog kan gennemskue dette.

8. september 2006

Vi venter stadig på den nye børnesagkyndige, tiden bliver bare trukket ud. Men børnene er stadig hos mig.

Jeg er blevet kaldt i fogedretten nu her tirsdag d. 12.09.2006. Min eks. kone´s advokat har skrevet, at børnene er ufrivillig hos mig, og jeg holder dem tilbage. Så bliver der skrevet, at min eks. kone har haft kontakt til børnene og at hun har givet dem penge, den eneste kontakt hun har haft, var at hun skændes med en af mine piger, da de ikke ville ud til hende, og foruden disse penge som er blevet givet mine piger, faktisk er deres egne konfirmations penge.

Det er bare lidt ufattelig, at de til stadighed kører på, at jeg tvinger mine børn til at blive hos mig, er det dog ikke snart gået op for alle, at de er hos mig, da de ønsker det !!!

12. september 2006

Det gik godt i retten i dag, resultatet blev, at børnene skulle blive hos mig, og kun ud til deres moder hver anden weekend. Det er ikke en stor sejer, men børnene er trods alt hos mig, og det er jo det som de ønsker.

Så nu venter vi kun på den kære børnesagkyndige.

17. september 2006

Så er der kommet besked, fra den børnesagkyndige, hun starter op d. 27 september, og forventer sit arbejde færdigt til starten af november. Så nu skal vi så gennem bearbejdes som sidste gang, vi snakker, og hun analyserer og betragter.

Men til forskel fra sidste gang, håber vi, at hun ser lidt mere menneskelig på hvordan man opdrager børn i nutidens Danmark, og at hun ikke tager parti, som ham den sidste børnesagkyndige, der faktisk var skyld i at vi tabte i landsretten.

06. oktober 2006

Børnenes moder havde kørt fogedrettens afgørelse videre til landsretten, og har lige modtaget landsrettens afgørelse. Børnene bliver og skal kun ud til deres moder hver anden weekend, lige som byretten havde sagt. Så der var stor jubel i huset, så nu kan vi bare vente på den børnesagkyndiges afgørelse, hun har været for at tale med mig og børnene, samt overvåge os sammen.

14. oktober 2006

Det er svært at opdrage sine børn til det rette, når ens eks. kone er på tværs. Jeg har altid holdt på, at børnene skal bruge cykelhjelm når de cyklede. Men sidste gang der var ude ved deres moder, fik mine døtre at vide, at det kun er småbørn som bruger cykelhjelm og at de er store piger nu... hmmm, det er sku svært at komme igennem så, så de fik slet ikke deres cykelhjelme med hjem, og de havde motionsdag her i går, og der skulle de bruge deres cykelhjelme, og deres moder havde absolut ikke tid til at komme med cykelhjelmene.

19. oktober 2006

At lokke kan være noget farlig noget, men så når man gør det mod børn !!!. En af mine piger blev her i weekenden spurgt om hun ikke ville have en piercing i navlen, helt ærligt hun er 14 år gammel, og sværte på øjnene kan der ikke komme nok på af. Min søn fik fortalt, at hvis han flyttede hjem til moderen, så ville han få 10 kg lego og en bærbar computer, og en anden gang blev han lokket med 100 kr. i lomme penge om ugen, hvornår stopper det her, jeg kan sku ikke hamle op med sådanne lokkemidler, og det gør det sku ikke nemmere for mig, nå ja men hun er jo en værdig mor, ikk !!!.

10. november 2006

Det er i denne weekend en ulige uge, man skulle ikke tro at børnenes moder ved det, de stod og kunne ikke komme ind til deres mor på weekend. Jeg syns det bare er så groft, hun ser dem kun hver 14 dag, nå ja men sådan er det bare.

21. november 2006

Den børnesagkyndiges rapport er færdig, så sagen kommer endelig for byretten igen d. 8 december, så nu kan vi bare vente og se hvad der sker.

26. november 2006

For 14 dage siden var det galt, børnene stod ved deres moders dør og ringede på forgæves, og tro det eller ej, jeg kørte dem ud til deres moder i fredags kl. 15.00, og igen var der ingen hjemme, nu har børnene ikke set deres moder i 1,5 måned, måske manglende interesse, måske hun ved hvad klokken snart har slået !!!.

29. november 2006

Jeg vil IKKE kontaktes af min eks.kone´s familie nogen sinde mere, her til morgen ringede min eks.kone´s far, og skabte sig åndsvag og kom med en masse postulater. Han sagde bla. at jeg kun ville have børnene for pengenes skyld, det er dog utrolig med den familie, at de ikke snart har set sandheden om deres datter, hun har vist ikke fortalt dem, at hun faktisk har indkasseret næsten 100.000 kr. i løbet af det sidste år, imens børnene har boet ved mig. Det er faktisk lidt sjovt, da min eks.kone og jeg var sammen, var det efter hendes eget udsagn tæt på at hun kappede forbindelsen til sine forældre og nogle af sine søskende, da hendes familie var ved at falde fra hinanden. Men efter krigen mellem os er opstået, så har familien fundet noget at stå sammen om, sjovt hvor tingene kan udvikle sig, hvad er det man siger, der er ikke noget der er så skidt så det ikke er godt for noget !!!.

08. december 2006

2,5 års mareridt er slut. Min eks. kone gav op i sidste øjeblik, skal lige siges at jeg allerede vidste dette i går, men det havde ikke havde den store betydning, da jeg ville have vundet alligevel pga.. af den børnesagkyndiges stærke rapport, som tog hensyn til børnenes ønsker.

Den 2,5 år lange sag har været præget af mange hårde ting. F.eks. blev jeg selv anholdt og mit hjem blev ransaget, da jeg fra modpartens side blev beskyldt for at være i besiddelse af børneporno. Alle mine computere blev finkæmmet, selvfølgelig uden at finde noget, jo det var en oplevelse. På et tidspunkt tog min eks. kone min ene datter i skridtet og holdte hende hårdt nede i stolen, da hun ville vise hende hvordan en pædofil ville gøre. Min datter reagerede med skrig og hyl. Når børnene var ovre ved mig ønskede de ikke at komme tilbage til deres mor. Derfor blev de med vold og magt hentet af fogeden og politiet. Børnene tryglede mig om hjælp, men jeg kunne ikke gøre andet, end blot stå og se på. Lige inden politiet tog børnene med greb jeg fat i pigerne, og bad dem om at gå frivilligt med. Da vi så kom ned på gaden, stod min eks. kone bare og grinede af det hele, og jeg kunne simpelthen have klappet hende sådan en på siden af hovedet. Men de kørte væk med børnene, som, med tårer i øjnene, vinkede helt vildt. Jeg siger jer, det ville jeg ikke engang byde min værste fjende. Det var så altødelæggende inden i, og det gjorde bare så ondt.

Og for det ikke skal være løgn, har hun brugt børnene som våben mod mig adskillige gange.

Det har også kostet mig 24.000 kr. pga. en tabt retssag, da min eks. Kones ven som havde det med at side meget tæt med min søn, og da jeg fik nok af det kom jeg til at kalde ham for pædofil, og min eks. Kone vidnende i retten til hans fordel, og kostede mig den sum penge.

I bagklogskabens lys er jeg utrolig skuffet over Landsretten og Familie afdelingen på Holstebro Kommune. Den første børnesagkyndige havde allerede fra den første dag lagt sig på sinde, at det ikke skulle være mig, som skulle have forældremyndigheden. Men på trods af det vandt jeg alligevel i byretten. Byrettens dom blev dog anket til landsretten, og der hørte 3 højhellige dommere alle 3 børn fortælle, at deres mor havde nappet og bidt dem, og at de aldeles ikke ønskede at bo hos hende, men derimod hos deres far, som de elskede så højt. Men på trods af det valgte dommerne at ignorere dette, og i stedet tage udgangspunkt i den utrolig  saglige børnesagkyndiges udsagn. Retten var sat, og jeg tabte. Hvordan sådan noget kan gå til ved jeg virkelig ikke, men for at gøre ondt værre så jeg, efter retssagen, den børnesagkyndige stå og pjatte med min eks. kones familie, og han ænsede ikke engang at kikke hen på os. Jeg kan simpelthen ikke fatte, at en børnesagkyndige, som i den grad ikke har formået at være upartisk, tillægges så meget magt, at han kan afgøre en så vigtig retssag.

Børnene og jeg søgte tilflugt nede på Holstebro Kommune. Vi nægtede at tage derfra, før der var fundet en løsning, og derfor blev vi henvist til familierådgivningsafdelingen. Vi forklarede dem sagens indhold, men det fik vi absolut intet ud af, så vi valgte alligevel at daffe hjem igen. Da sagen så noget tid senere igen blev taget op i byretten, skulle Holstebro Kommune udfærdige en rapport/udtalelse. Der udtalte familierådgivningen, at vi ankom forhutlede derned, og at børnene kaldte deres mor for alle mulige ting osv.. Så vi fik rigtig røven på komedie. Det var nemt at høre, at familierådgivningsafdelingen på Holstebro Kommune havde valgt at være på moderens side, og hun fik sågar psykologtimer, da det hele jo havde været så hårdt for hende. Men hvad med børnene? De havde kæmpet og kæmpet, og jeg med, men nej, vi skulle bare arte os.

Men så tog sagen en ny drejning, da min nuværende advokat kom på banen. Han tog sagen op igen, og det er så den, vi nu endelig har afsluttet.

Her til sidst synes jeg også at det skal nævnes, at børnenes mor i løbet af det sidste år har inkasseret knap 100.000 kr. på børnenes bekostning, og det på trods af at børnene faktisk har boet hos mig i hele perioden.

I går snakkede mine børn med deres moder, det endte op i et kæmpe skænderi i telefonen. De skulle bare høre om de måtte komme i weekenden, men endte med et kæmpe råben og skrigen, jeg har virkelig også ondt af dem, deres mor havde solgt deres konfirmations gaver samt min ene datters konfirmations kjole. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro eller syns efterhånden, men en ting ved jeg, jeg kunne aldrig opføre mig sådan overfor mine børn.

Nå, men det er heldigvis slut nu, så mig og børnene kan endelig nyde familielivet sammen. Jeg begynder at få børnepenge mm., så nu kan børnene endelig få det vintertøj de mangler. Derudover kan min ene datter også få de briller, hun har brug for. Ting som de burde få, men ikke fik, gennem deres moder. Tragisk&

Denne side kommer til at blive liggende, hvor den ligger nu, til ære for alle de fædre, som står i en lignende situation. Jeg ønsker, at siden skal vise, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at retfærdigheden sker fyldest til sidst. Selvom det var uhyggelig hårdt, var det hele sliddet værd.

Mit afsluttende ord, skal være tak til dem som stod mig bi, specielt Jette, Henrik og en stor tak til Poul Erik og co. i Randers, og alle andre. I ved godt selv hvem i er.

Og naturligvis også en stor tak til min advokat Allan B. Møller

Uden alle jer, kunne vi ikke have klaret det&

Og nu kan jeg endelig være 100 % FAR

Mvh. Uffe Richter

Historien er med tilladelse hentet fra : www.enfarskamp.dk

Kontaktinfo: E-mail: Tlf. 97402635/24888686


Advertisement
Brugere: 535
Nyheder & artikler: 256
Links: 59
Besøgende: 1986611

Gå til mandecentrets hjemmeside...Gå til familiens forening... Gå til Foreningen Fri Barnets hjemmeside... Gå til Foreningen Far Deruda´s hjemmeside...
Netværksgruppen Dadman © 2006 - Indhold og artikler MÅ gengives med redaktørens godkendelse.
Kontakt os hvis du har noget på hjertet (ingen rådgivning)
Drift & vedligeholdelse af Performance Online I/S