Selvsagt er en af vores store mærkesager selve forældreansvarslovens hensigter, vejledninger, og ikke mindst hvordan loven i praksis bliver fortolket og forvaltet.

Forældreansvarsloven er jo udarbejdet ud fra nogle politiske forestillinger om "forældreansvar".

Forældreansvar er jo mange ting, så derfor er begrebet "forældre" og "ansvar" jo i princippet overlagt til fri og omkostningsfri fortolkning. Derfor er der brug for nuancering af en ofte meget ensidig opfattelse af hvad forældreansvar ér, bør være og ikke mindst hvad det ikke er...

Hér vil vi forsøge at redegøre for holdninger til hele området omkring "forældreansvar".

Børn er børn, og derfor er børn i sagens natur ikke selv i stand til at gøre krav på deres rettigheder, uden brug af en voksen. Hér opstår der en kunstig junglelov hvor fortolkningen og forvaltningen af "barnets rettigheder" i praksis sker af den som har forældremyndigheden over barnet. Dvs. forældremyndighedsindehaveren kan i alt for høj grad undertrykke deres egne børns rettigheder. Og dét er et problem.

Vejen til at børn af skilte forældre får optimale muligheder for at have to ligeværdige forældre, og at de i den henseende bliver så ligestillede med deres ikke-skilsmisseramte kammerater som muligt, går gennem en øget ligestilling mellem fædre og mødre, mellem mænd og kvinder.

Alle børn har behov for og ret til to forældre. Dette behov forsvinder ikke, blot fordi mor og far beslutter sig for ikke at leve sammen, og derfor bør retten til to forældre heller ikke gøre det.

Vores ønske er altså at alle børn hvis forældre bor sammen, og alle børn, hvis forældre ikke bor sammen har rettighed til fuldstændig ligestilling.

Børn er overraskende lette at påvirke til at fortælle om oplevelser, der aldrig har fundet sted. Ikke alene er det let for en voksen person at få børnene til at fortælle forkerte ting. Børnene kan meget let påvirkes til at tro på, at tingene rent faktisk har fundet sted.

Der er ved høring af børn stor fare for at nogle børn bekræfter ting, som aldrig har fundet sted, og samtidig oplever vi at børn meget ofte har taget ansvar for sine forældre som f.eks. lider af depressioner eller andre sygdomme som påfører børnene et reelt svigt.

Ved forsøg er det blevet påvist at mere end halvdelen af børnene beretter om episoder, som aldrig har fundet sted. Både professionelt og økonomisk kræver høring af børn derfor meget store ressourcer til socialarbejdere, psykologer og politimyndigheder, som skal vurdere børns "historier".

De forskellige myndigheder har fortsat ikke har fået tildelt disse resourcer - selvom forsøgene blev foretaget og bevist bl.a. i dokumentarfilmen "Farlige forklaringer " for mere end 4 år siden... Dette beviser tydeligt at staten Danmark, svigter vores børn i ofte meget alvorlige sager om alle former for mishandling og svigt af børn, hvilket vi selvfølgelig tager meget stærkt afstand fra!

Økonomi i den delte familie er stærkt diskriminerende. Det skal ikke kunne betale sig at spekulere i at blive skilt på bekostning af den anden forældrepart.

Hvis en mor f.eks. koldt og kynisk spekulerer i økonomi i forbindelse med hendes ønske om at blive skilt, så ved hun først og fremmest at hun har ca. 90% chance for at få bopælsadressen, samtidig lærer hun lynhurtigt om begreber såsom babyydelse, småbørnsydelse, børnefamilieydelse, ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud, børnebidrag, særligt børnestilskud, boligsikring, evt. hustrubidrag, friplads i daginstitutionen, dåbsbidrag, konfirmationsbidrag, fri proces og mange, mange flere tilskudsordninger. Optil ca. kr. 60.000 pr. barn, pr. år. er ikke unormalt.

Endnu værre bliver det hvis man omregner diverse nettotilskud og ydelser om til bruttobeløb. Der findes eksempler på at en enlig arbejdsløs forsørger til 2 børn kan komme meget tæt på kr. 500.000 årligt.

Der er noget galt når man i et samfund kan "tjene" mere på at være enlig arbejdsløs forsørger", end man kan i en typisk direktørstilling.

Udgangspunktet må derfor være; Ingen bidrag og ingen tilskud. Forældreansvar handler om valg, om at tage ansvar og dermed også om at kunne forsørge sine børn selv. Kan man ikke det, skal der naturligvis være mulighed for at søge hjælp til forsørgelse, baseret på den enkelte forsørgers økonomi.

Til velfærdsministeren har vi et ønske om en total reform af delte og ikke delte familiers økonomi, hele området skal simpelthen kulegraves og nytænkes.

Der er mange love, ministerier, konventioner og myndigheder at holde styr på i spørgsmål om sikring af børns rettigheder.

Heldigvis da, for det betyder at man forsøger at beskytte børn så godt som muligt, men sommetider fungerer tingene ikke efter intentionerne.

Området dækker blandt andet:

• Forældreansvarsloven
• Vejledningerne til forældreansvarsloven
• Familiestyrelsen
• Justisministeriet
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Retskredsene
• Statsforvaltningerne
• Kommunernes familieafdelinger
• FN' s Konvention om Barnets Rettigheder/Børnekonventionen
• Menneskerettighedskonventionen
• Rets og Domspraksis
• Psykolognævnet
• Strafferet og straffeloven