Økonomi i den delte familie er stærkt diskriminerende. Det skal ikke kunne betale sig at spekulere i at blive skilt på bekostning af den anden forældrepart.

Hvis en mor f.eks. koldt og kynisk spekulerer i økonomi i forbindelse med hendes ønske om at blive skilt, så ved hun først og fremmest at hun har ca. 90% chance for at få bopælsadressen, samtidig lærer hun lynhurtigt om begreber såsom babyydelse, småbørnsydelse, børnefamilieydelse, ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud, børnebidrag, særligt børnestilskud, boligsikring, evt. hustrubidrag, friplads i daginstitutionen, dåbsbidrag, konfirmationsbidrag, fri proces og mange, mange flere tilskudsordninger. Optil ca. kr. 60.000 pr. barn, pr. år. er ikke unormalt.

Endnu værre bliver det hvis man omregner diverse nettotilskud og ydelser om til bruttobeløb. Der findes eksempler på at en enlig arbejdsløs forsørger til 2 børn kan komme meget tæt på kr. 500.000 årligt.

Der er noget galt når man i et samfund kan "tjene" mere på at være enlig arbejdsløs forsørger", end man kan i en typisk direktørstilling.

Udgangspunktet må derfor være; Ingen bidrag og ingen tilskud. Forældreansvar handler om valg, om at tage ansvar og dermed også om at kunne forsørge sine børn selv. Kan man ikke det, skal der naturligvis være mulighed for at søge hjælp til forsørgelse, baseret på den enkelte forsørgers økonomi.

Til velfærdsministeren har vi et ønske om en total reform af delte og ikke delte familiers økonomi, hele området skal simpelthen kulegraves og nytænkes.