E-mail adresse
Adgangskode
Husk
[Glemt din adgangskode]
Advertisement

Familieministeriet er nu stævnet !
Date: 2007-10-18 00:00:00
Familieministeriet stævnet for ikke at overholde FN´s børnekonvention.

Pressemeddelelse fra Netværksgruppen Dadman - Onsdag d. 17. oktober 2007.

I Netværksgruppen Dadman opfordrer vi pressen og politikerne til at være opmærksomme på, at advokat (H) Lars Borring, på vegne af en klient, har stævnet familieministeriet.  Lars Borring mener ikke at familieministeriet overholder FN´s børnekonvention.

Barnet forhindres af moderen i at se sin far. Familieministeriets og statsforvaltningens praksis forhindrer yderligere faderen og barnet i hurtigt at få fastsat et midlertidigt samvær.

Statsforvaltningen har til enhver tid muligheden for at fastsættes et midlertidigt samvær imellem barnet og den forælder barnet ikke har kontakt med.

Lars Borring udtalte d. 17.10 på TV2 news, at Statsforvaltningen ” klokkeklart” overtræder de gældende retningslinier for at fastsætte midlertidigt samvær.

Konsekvensen er at børn, og typisk fædre, ikke har kontakt i månedsvis pga. Statsforvaltningens langsomme sagsbehandling. Den langsomme sagsbehandling er i sig selv en krænkelse af barnets ret til to forældre.

Børnerådets Else Guldager udtalte ligeledes på TV2 news at ventetiden i sig selv  kan være traumatiserende for et barn. Hun udtalte ligeledes, at der i princippet er tale om en manglende overholdelse af FN´s børnekonvention.

Der er tale om en principiel sag, som søges ført til højesteret.

Lars Borring henviser i stævningen til menneskerettighederne og til FN´s børnekonvention.

Vi ser i Netværksgruppen Dadman sagen som udtryk for, at familieministeriet med familieminister Carina Christensen i spidsen, fuldstændigt svigter den hensigtserklæring om en "grundlæggende ændring" af familieretten, som alle folketingets partier var enige om i begyndelsen af december 2006.

Henvisninger:

- Vi vedlægger en kopi fra stævningen

- FNs børnekonvention (bl.a. med artikel 9 pkt. 3) kan ses på www.dadman.dk under "Fakta og tal"

- Vi vedlægger familieministeriets pressemeddelelse fra den 5. december 2006 (med vores indstregninger).

Spørgsmål om ovenstående kan rettes til:

Advokat, Lars Borring. Tlf.: 4588 0083.

Talsmand og pressekontakt, Kim Lindgreen, Netværksgruppen Dadman / Tlf.: 2293 3492
Med venlig hilsen
Netværksgruppen Dadman
Dennis Johansen
www.dadman.dk


Om Netværket | Mission & formål | Kontakt os

Advertisement
Brugere: 535
Nyheder & artikler: 256
Links: 59
Besøgende: 1986414

Gå til mandecentrets hjemmeside...Gå til familiens forening... Gå til Foreningen Fri Barnets hjemmeside... Gå til Foreningen Far Deruda´s hjemmeside...
Netværksgruppen Dadman © 2006 - Indhold og artikler MÅ gengives med redaktørens godkendelse.
Kontakt os hvis du har noget på hjertet (ingen rådgivning)
Drift & vedligeholdelse af Performance Online I/S